Arnor Atlason skriver 3-årig kontrakt med Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold har sikret sig underskriften på en tre-årig kontrakt med den islandske landsholdsspiller Arnor Atlason.
 
31-årige Atlason vender dermed tilbage til Danmark, som han forlod i 2012. Inden da havde han spillet i seks sæsoner for FCK Håndbold og AG København.
 
-Arnor Atlason kommer med stor erfaring og rutine og har netop den profil, vi har ønsket for at styrke holdet både spillemæssige og ledelsesmæssigt inde på banen. Han kommer med 13 sæsoner i stærke ligaer i bagagen og 164 A-landskampe for Island, som han har vundet både OL-sølv og EM-bronze med, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
 
Atlason forlod sin islandske klub, Akureyri, i sommeren 2004 og spillede derefter to sæsoner i tyske Magdeburg, inden han kom til FCK Håndbold, hvor han var i fire sæsoner. Derefter spillede han i AG København i to sæsoner. Efter en enkelt sæson i Flensburg-Handewitt har han de seneste tre sæsoner spillet i St. Raphael, der p.t. er på andenpladsen i den stærke franske liga.
 
-Aalborg Håndbold er en spændende klub med et stort potentiale med dygtige spillere og en fantastisk hjemmebane i Jutlander Bank Arena. Jeg glæder mig til at vende tilbage til den danske liga og være med til at spille om titler og medaljer til Aalborg Håndbold, siger Arnor Atlason.
 
Med Arnor Atlason har Aalborg Håndbold tre nye spillere på plads til de kommende sæson. I forvejen er der indgået aftaler med Patrick Wiesmach, der er topscorer i ligaen, og Tobias Ellebæk, der er nummer fem på topscorerlisten.
 

logo-test-svg

Rekordomsætning og overskud i Aalborg Håndbold

Resultatet for treble-sæsonen 2025/26 viser et overskud på 745.558 kr. før skat hos de regerende danske mestre og Champions League-deltagere, det 15. år i træk med overskud i klubben.
HCZ Magnus 2

Se højdepunkter fra onsdagens sejr over HC Zagreb

Se de bedste øjeblikke fra gårsdagens vigtige Champions League-sejr.
Aalborg - Zagreb

Aalborg Håndbold trak længste strå i fysisk slag

Med cifrene 34-33 tog Aalborg Håndbold onsdag aften den anden sejr på stribe over HC Zagreb, efter et opgør der bød på to røde kort til gæsterne. Arnoldsen, Knorr og...

Håndbold i verdensklasse