pokal header web (1)

Barthold forventer ny svær kamp mod Skjern

Efter sejr i første semifinale på hjemmebane skal Aalborg Håndbold søndag eftermiddag til Skjern, hvor jagten på en plads i DM-finalen fortsætter. Læs optakt til kampen med Sebastian Barthold.

Den norske fløjspiller har den seneste periode været på skånekost, men var torsdag aften tilbage på banen i første semifinale, hvor det endda blev til fuld spilletid.

– Det var virkelig dejligt at være tilbage igen efter at jeg har haft nogle kampe på sidelinjen. Så det har været godt at komme i gang og at kunne være med igen nu hvor det hele skal afgøres. Derfor var det også dejligt at få en hel kamp i benene på hjemmebane.

– I det store hele var jeg tilfreds med min indsats, men det vigtigste er at kroppen føltes godt, og det gjorde den, siger Sebastian Barthold.

Torsdagens semifinale blev en tæt og intens affære, hvilket på ingen måde kom som nogen overraskelse.

– Nej, det blev nok mere eller mindre som forventet i den første kamp. Det var en semifinale hvor der blev gået hårdt til den. Der var ikke kun pænt spil, men også meget fysik. Når det er sagt, så synes jeg at vi var dygtige til at bevare roen og spille tålmodigt, ligesom vi kom til mange gode chancer.

– Rent defensivt synes jeg også vi stod godt og så leverede Fabian (Norsten, red.) en flot præstation i mål, men samtidig er der stadig mange ting vi kan gøre bedre. Det gælder for eksempel i ankomstfasen, hvor jeg synes jeg vi kan være mere effektive. Det viste vi i de første tre-fire kampe i slutspillet og vi ved at det kan være svært at stå imod den fysik og det tryk vi bør kunne komme med der. Så det er en af de ting jeg håber vi kan forbedre i søndagens kamp, lyder det videre fra den sympatiske fløjspiller, der ikke nødvendigvis forventer en gentagelse af det første opgør når de to hold igen tørner sammen i anden semifinale.

– Lasse Mikkelsen spillede igen en forrygende kamp, som han har for vane at gøre her i Aalborg. Derudover havde vi forberedt os godt på dem og jeg synes vi fik tingene løst relativt godt. For eksempel kom Noah Gaudín og Joaquim Nazaré ikke til så meget i går, men det er ikke ensbetydende med, at vi bare uden videre kan lukke dem ned igen søndag.

– Det bliver en ny kamp og vi skal være klar til to gange 30 minutter, hvor vi igen skal finde gode løsninger på deres taktikker.

Aalborg Håndbold har med torsdagens opgør mødt Skjern Håndbold fire gange i denne sæson med fire sejre til følge. Blot en af disse kampe blev dog spillet i Skjern, hvor cheftræner Stefan Madsens mandskab måtte slide ekstra hårdt med tingene for at tage en sejr.

Det vigtige er, at alle bare kører på uanset hvordan kampen forløber. Gør vi det, så kan vi hamle op med stort set alle hold.

Så hvad skal der til for at tage en femte sejr over vestjyderne og samtidig sikre avancementet til DM-finalerne?

– Det kræver helt sikkert en ny stor holdpræstation. Vi har selvfølgelig mange gode individualister, men vi har vist at vores maskineri bare kører videre, også hvis der er en eller to spillere som ikke lige rammer dagen. Det vigtige er, at alle bare kører på, uanset hvordan kampen forløber. Gør vi det, så kan vi hamle op med stort set alle hold.

– Selvfølgelig er det en kamp på en svær udebane vi skal til. Skjern er en fed klub i dansk sammenhæng og de har et flot setup og mange fans. De har altid været et top-fire hold i den tid jeg har været i Danmark og meget af det kommer på baggrund af god opbakning og en stærk hjemmebane, så vi ved, at det er et hold og en hjemmebane vi skal regne med.

– Heldigvis er vi også vant til svære udebaner, hvor vi alene i denne sæson har spillet i Kiel, Veszprém og Kielce, ligesom mange også har stor erfaring fra landsholdene. Så vi ved hvor sjovt, men også svært det kan være. Jeg tror dog ikke vi lader os påvirke af det, men selvfølgelig kan Skjern som hjemmehold få stor gavn af det.

– Alt i alt skal vi levere en ny mandfolkepræstation og forsøge at lukke serien i to kampe, så vi kan booke en plads i finalen, vurderer Barthold, der kan se frem til at få selskab af tæt på 300 nordjyske fans på tribunerne i Skjern søndag eftermiddag.

– Det er jeg virkelig glad for at høre, for det betyder selvfølgelig noget for os. Det er fantastisk med så loyal en fanskare vi har, der rejser med og støtter os overalt. Om det så er i Skjern eller Veszprém eller endda Pelister, så er de der.

– Den opbakning betyder mere end de måske selv ved, og det vidner om, at vi er en klub der betyder meget for mange, ligesom det minder os spillere om, at vi har noget at leve op til, og hvad vi som klub og fans drømmer om, slutter Sebastian Barthold.

Søndagens anden semifinale spilles i Skjern Bank Arena kl. 16.00 og kan følges direkte på TV2 med optakt fra kl. 15.40.

Dika MEM, Thomas ARNOLDSEN and Henrik MØLLGAARD JENSEN, Final - Aalborg Håndbold vs Barça, TruckScout24 EHF FINAL4, Cologne, Germany, 09.06.2024, Mandatory Credit © Uros Hocevar / kolektiff

Værd at vide om Barca

Torsdag aften gælder det en gentagelse af seneste sæsons Champions League-finale, når vi på udebane møder Barca. Her kan du blive klogere på de spanske mestre. Årets VM for klubhold,...
2

Aalborg Håndbold støtter byens hjemløse og socialt udsatte

Til søndagens kamp mod Skanderborg-AGF opfordrer Aalborg Håndbold alle tilskuere til at medbringe og donere kaffe til fordel for hjemløse og socialt udsatte i Aalborg. Igen i år laver Aalborg...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Bjerringbro Silkeborg Håndbold Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold forlænger aftalen med Kristian Bjørnsen

Den træfsikre norske fløjspiller har forlænget sin kontrakt for yderligere en sæson, så han som minimum vil være at finde i Aalborg Håndbold indtil sommeren 2026. Bjørnsen kom til Aalborg...

Håndbold i verdensklasse