Barthold og Bjørnsen klar til EM

Begge vores norske fløje, Sebastian Barthold og Kristian Bjørnsen er udtaget til det kommende EM i januar. Én garvet og én mulig slutrundedebutant.

Bjørnsen er efterhånden fast mand på højrefløj på det norske landshold. Han fik debut i 2012 og har spillet 150 kampe for Norge.

Barthold kan se frem til en mulig debut ved en slutrunde. Han står noteret for 38 landsholdskampe og var i sommer med holdet som reserve ved OL i Tokyo – dog uden at komme i aktion. 

“Det er et stort mål for mig at blive en fast del af landsholdet og komme med til min første slutrunde. Jeg var med til OL i Tokyo som reserve, men kom ikke i kamp, og nu håber jeg at komme med til EM i januar,” har 30-årige Barthold udtalt tidligere på sæsonen.

Holdet møder ind 2. januar, hvor de, som et led i de sidste forberedelser, deltager ved Golden League mod bl.a. Danmark.

Norge er i gruppe F sammen med Rusland, Slovakiet og Litauen. De indleder slutrunden mod Slovakiet d. 13. januar 20:30.

13.01 kl. 20.30 Norge – Slovakiet 
15.01 kl. 20.30 Norge – Rusland
17.01 kl. 20.30 Litauen – Norge

Nyhed

Første testkamp lørdag

Efter to ugers opstart venter lørdag eftermiddag sæsonens første testkamp, når Aalborg Håndbold møder Mors-Thy. Opgøret bliver første kamp for cheftræner Maik Machulla, der dog fortsat råder over en delvist...

Læs mere
Nyhed

Billetsalg starter fredag

Fredag kl. 10.00 begynder salget af billetter til samtlige hjemmekampe frem til nytår. Er man en af de mange der har glædet sig til starten på den kommende sæson i...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse