Benjamin Jakobsen forlænger med Aalborg Håndbold

Den 30-årige stregspiller, Benjamin Jakobsen, har netop forlænget samarbejdet med Aalborg Håndbold i yderligere to år.

Benjamin kom til klubben i 2019, og nu gælder aftalen altså helt frem til 2024.

“Jeg er rigtig glad og stolt over at have forlænget min aftale med Aalborg Håndbold. Jeg ser frem til at fortsætte min personlige udvikling, men selvfølgelig allervigtigst vinde flere titler sammen med holdet og de mange fans, der støtter os i tykt og tyndt”, siger Benjamin Jakobsen.

Den stærke stregspiller har siden sin ankomst været en vigtig del af truppen, hvilket ikke er gået ubemærket hen.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde stregspilleren med til Egypten ved sidste slutrunde, og det er netop offentliggjort, at Jakobsen igen er at finde i landstrænerens 35-mands bruttotrup, som kan komme i spil ved det kommende EM i januar.

“Jeg synes, at vi med vores nuværende stregtrio har fået skabt en helt unik kombination med forskellige stærke kvaliteter, som kan spille med blandt de allerbedste. Benjamin har gennem det seneste år fået en større rolle på holdet, som han har udnyttet på fornemste vis, og jeg glæder mig over at have ham i truppen i yderligere to år”, udtaler direktør Jan Larsen.

Landsholdsspilleren har indtil videre spillet 115 kampe for Aalborg Håndbold, hvor det er blevet til 117 mål.

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse