Billetsalg til Final4-stævnet i Boxen begynder fredag

Skal du med til Final4 i Boxen, så vær klar ved tasterne fredag kl. 12.00.

Med gårsdagens sejr over Aarhus Håndbold er Aalborg Håndbold for tredje år i træk klar til Final4-stævnet i Boxen i Herning, der i 2026 afvikles i weekenden 14.-15. februar.

Billetsalget til Aalborg Håndbolds fanafsnit i Boxen begynder nu på fredag den 19. december kl. 12.00 – og køber du billetterne inden 15. januar sparer du 100 kr. pr. billet.

Linket til billetsalget til Aalborg Håndbolds område bliver bragt her på siden og på vores sociale medier

Da vi vandt pokalturneringen i februar i år, var det med flere end 2.000 feststemte Aalborg-fans på tribuerne.

Vi håber som minimum på at kunne gentage det flotte fremmøde, så vi sammen kan skabe den bedste mulige stemning og opbakning til holdet til kampene. 

Landshold

Arnoldsen med landsholdet

Mandag formiddag har den danske landstræner udtaget første trup efter OL-guldet. Thomas Arnoldsen er med, når det danske landshold samles mandag 4. november for at spille to kampe ved EHF...

Læs mere
Nyhed

Målmaskinen Buster

Med seks mål i lørdagens liga-kamp napper Buster Juul klubbens scoringsrekord med 1.402 mål – legenden Håvard Tvedten er vippet af pinden 31-årige Buster Juul er den nye indehaver af...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse