Billetsalget til “10.000 til håndbold” er halvvejs. 5.500 billetter solgt

Årets udgave af håndbold-eventen ’10.000 til håndbold’ er godt på vej mod målet: At samle 11.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen til en stor håndboldfest 12. november. Der er på nuværende tidspunkt solgt 5.500 billetter – altså halvdelen.

For knap to uger siden offentliggjorde de fire klubber bag ’10.000 til håndbold’ planerne, og siden er det gået støt og roligt med billetsalget via www.10000tilhaandbold.dk.

De fire klubber bag projektet, KIF Kolding, Bjerringbro-Silkeborg, Skjern Håndbold og Aalborg Håndbold,  retter nu fokus på en række salgsinitiativer, så salget forvenets at accelere de kommende uger.

Håndboldfolket har opdaget, at det er en helt særlig oplevelse at overvære håndboldkampe i Jyske Bank Boxen. Så sent som i søndags oplevede Bjerringbro-Silkeborg en unik stemning i hallen under Champions League-kampen mod Atletico Madrid, og de 12.138 tilskuere, der sidste sæson var til ’10.000 til håndbold’ tog også derfra med en positiv oplevelse.

’10.000 til håndbold’ bliver et opgør om Jylland. De to HåndboldLiga-kampe, Bjerringbro-Silkeborg mod Aalborg Håndbold og Skjern Håndbold mod KIF Kolding, er grundlaget for eventen, der vil samle håndboldfans fra hele Jylland.

 Der bliver bestilt billetter fra alle egne af Jylland, og også mange fynboer har købt adgang til Jyske Bank Boxen 12. november.

Billetter købes på www.10000tilhaandbold.dk.
 

A goalkeeper in a light blue jersey stands near the goalpost, arms outstretched, during a sports match with a blurred crowd in the background.

Champions League-runder fastlagt

I det indledende puljespil i Machineseeker EHF Champions League åbner Aalborg Håndbold på hjemmebane mod Paris Saint-Germain. Se rækkefølgen på de seks indledende kampe her.
DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.

Håndbold i verdensklasse