Billetsalget til semifinalen er i gang

Billetsalget til den kommende semifinale på hjemmebane er nu i gang.

Kampen spilles i Sparekassen Danmark Arena enten onsdag d. 25. maj ELLER 1. juni – begge dage kl. 20.30. 

Først på søndag bliver det afgjort, hvem der er vores kommende modstander. Det sker, når vi skal i direkte duel om 1. pladsen i vores slutspilspulje mod Skjern Håndbold.

Begge hold er sikre på en semifinaleplads, hvilket også er tilfældet i den modsatte gruppe, hvor placeringerne er afgjort. GOG vinder deres slutspilspulje mens Bjerringbro-Silkeborg bliver nummer to.

Det betyder, at ved en sejr på søndag møder vi Bjerringbro-Silkeborg i semifinalerne, som starter på hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena på onsdag 25. maj kl. 20.30.

Ellers møder vi GOG og starter på udebane i Gudme med returopgøret en uge efter onsdag 1. juni ligeledes kl. 20.30.
 

Men først gælder det altså slutspilsfinalen på søndag mod Skjern, hvor der stadig er få billetter i salg.

 

Find billetter til både Skjern-kampen samt den ikke fastlagte semifinale her.

Herreligaen

Fløjene flænsede SAH

Buster Juul og Kristian Bjørnsen leverede tilsammen 13 scoringer, mens Thomas Arnoldsen gjorde comeback, da Aalborg Håndbold søndag aften sejrede 35-27 i slutspillets anden kamp. Efter torsdagens skuffelse i Berlin...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse