Björgvinssons lejemål afsluttet

Målmand Agúst Björgvinsson er efter to måneders leje vendt retur til Ribe-Esbjerg HH.

Den islandske målvogter trådte til med kort varsel, da Niklas Landin i opstartsfasen til indeværende sæson skulle opereres.

Herfra deltog Björgvinsson i testkampene ved Heide Cup og mod SG Flensburg-Handewitt, ligesom det efterfølgende blev til syv officielle kampe for Aalborg Håndbold, heriblandt Champions League-opgørene mod One Veszprém og Füchse Berlin.

– Det har været en fantastisk oplevelse og virkelig sjovt at prøve. Nu glæder jeg mig til kampen den 11. november i Sparekassen Danmark Arena, når vi fra Ribe-Esbjerg kommer på besøg, siger Björgvinsson, der er vendt retur til den vestjyske klub.

Herreligaen

Fløjene flænsede SAH

Buster Juul og Kristian Bjørnsen leverede tilsammen 13 scoringer, mens Thomas Arnoldsen gjorde comeback, da Aalborg Håndbold søndag aften sejrede 35-27 i slutspillets anden kamp. Efter torsdagens skuffelse i Berlin...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse