Blikket er igen rettet mod Primo Tours Ligaen

Onsdag aften gælder det den hjemlige liga, når vi drager sydpå til et møde med KIF Kolding. Kampstart er kl. 19.00.

I søndags sikrede vi os en stor skalp i VELUX EHF Champions League, hvor vi på udebane besejrede de forsvarende tyske mestre fra SG Flensburg-Handewitt.

Kort efter blev sigtekornet så indstillet mod onsdagens opgave, hvor der venter os en ny udfordring – denne gang i Kolding.

KIF Kolding har efter en dårlig start på sæsonen fundet et bedre fodfæste den seneste periode. Op til sæsonen har de haft en del udskiftning, og de har bl.a. skiftet ud på trænerposten, hvor Ulf Sivertsson er tilbage i spidsen for Kolding-mandskabet.

Efter blot et enkelt point i sæsonens første seks kampe, har de sidenhen hentet 7 point i de seneste syv ligakampe.

Det giver dem en samlet pointtotal på 8, som placerer dem på en øjeblikkelig 12. plads i Primo Tours Ligaen, hvor vi topper tabellen med 23 point.

Kigger man på tabellen, er der altså ingen tvivl om, at vi går ind til kampen som klare favoritter. Samtidigt er vi bevidste om, at der langt fra venter os nogen nem opgave i Kolding mod et hold, som har været inde i en opadgående formkurve den seneste periode.

Vi skal dog fokusere på vores eget spil, fastholde vores fine takter og sørge for at spille med høj koncentration gennem hele kampen. Gør vi det, har vi rigtig gode muligheder for at tage sejren med nordpå.

Kampen bliver ikke vist på TV, men den kan følges spil for spil på tophåndbold.dk – opgøret starter kl. 19.00.
 

HHD_2914

Værd at vide om guldsæsonen i Bambuni Herreligaen

Læs statistikker og vinkler på den overståede guldsæson i den hjemlige herreliga.
HHD_8362

Guld- og afskedsreception afholdes 16. juni

Tirsdag 16. juni holdes afskedsreception for fire spillere i Sparekassen Danmark Arena. Hent din gratis billet med det samme.
Finale_klynge

Få en unik souvenir fra en gylden sæson

Vil du sikre dig en unik souvenir fra sæsonen 2025/26, så vær med i auktionen over de kampbrugte og signerede ligatrøjer.

Håndbold i verdensklasse