Bronzemedaljerne skal sikres

I morgen kl. 19.30 venter anden bronzekamp mod GOG – denne gang hjemme i Jutlander Bank Arena. Efter vores forrygende comeback i første kamp i Gudme vil vi med point i morgendagens opgør vinde bronzen.

I første bronzekamp var vi helt nede i sækken og var nede med 6 mål, da det så værst ud. Alligevel formåede vi at lave et fantastisk comeback og sikre os de to point på Fyn efter en sejr på 25-26.

Momentum er dermed på vores side, og resultatet betyder altså, at vi med point i morgen vinder bronzemedaljerne, mens et nederlag vil føre til en tredje og altafgørende kamp i Gudme.

Vi har dog naturligvis i sinde at lukke bronzeserien i morgen, og truppen er klar til at gå stenhårdt efter at sikre bronzen på hjemmebane foran vores trofaste hjemmepublikum.

Men nogen nem opgave bliver det ikke mod et GOG-mandskab, der har været godt spillende over hele sæsonen. Det har vi også selv mærket i de hidtidige fire betydende indbyrdes opgør i denne sæson, hvor det er blevet til to sejre til begge hold – og det vidner altså om en tæt affære, som vi har i vente.

Ét af disse møder har været i Jutlander Bank Arena. Det var i sidste spillerunde af grundspillet, hvor vi i en fantastisk kulisse sikrede os sejren, der i sidste ende gav os point med videre til slutspillet.

Denne forrygende kulisse skal vi genskabe i morgen, hvor vi i fællesskab skal forsøge at slutte en lang sæson med medaljer om halsen!

Rigtig, rigtig mange har allerede sikret sig sin billet til bronzekampen, men der er stadig ledige pladser, og du kan dermed fortsat nå at støtte os i jagten på at vinde bronzemedaljerne på hjemmebane.

Kampstart er kl. 19.30, og du kan købe din billet her.

 

Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.
09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Knorr foran EM-kvalifikationskampe med Tyskland

Juri Knorr er atter udtaget til det tyske landshold.

Håndbold i verdensklasse