Buster Juul forlænger med tre år i Aalborg Håndbold

Buster Juul har i de seneste sæsoner været en af de mest scorende venstre fløje i 888ligaen. I den netop afsluttede sæson scorede han 174 mål i 41 kampe, og efter fire sæsoner i Aalborg Håndbold er han noteret for 159 kampe. 
 
– Det har været og er en fornøjelse at følge Buster Juuls udvikling, og vi er sikre på, at han også i de kommende sæsoner vil være en af profilerne på vores hold og i den danske liga. Han kom til Aalborg Håndbold med den rette indstilling med ydmyghed og tålmodighed, og det høster han frugten af i dag. Vi er derfor meget tilfredse med, at vi nu har forlænget samarbejdet med Buster, som er blevet en rigtig publikumshelt i Jutlander Bank Arena, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold
 
– Jeg har været på en dejlig rejse med Aalborg Håndbold, og det kulminerede med det danske mesterskab. Jeg trives i klubben og ser frem til de udfordringer, der venter i de kommende sæsoner, ikke mindst Champions League, siger Buster Juul.
 

Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Tobias Nielsen glæder sig til første Champions League-kamp

For den unge fløjspiller bliver onsdagens kamp hans første i verdens bedste klubturnering. Se med og hør hans forventninger til opgøret.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Værd at vide om Paris Saint-Germain

Læs seneste nyt om onsdagens modstander i åbningsrunden i denne sæsons EHF Champions League.
Jubel_supercup26

Aalborg Håndbold og Oddset forlænger og udvider samarbejdet

Aalborg Håndbold og Danske Spils Oddset bygger videre på samarbejdet med en ny aftale frem til 2029.

Håndbold i verdensklasse