pokal header web (2)

Buster: Vi skal komme med fuld intensitet

Onsdag aften venter den første af fire hjemmekampe på stribe i Sparekassen Danmark Arena, når TMS Ringsted kommer på besøg. Læs optakt til kampen med fløjspiller Buster Juul.

Aalborg Håndbold leverede i den forgangne uge to vigtige sejre på udebane i henholdsvis Machineseeker EHF Champions League og Herreligaen og  nu venter så fire hjemmekampe til at lukke 2024.

– Kampene i sidste uge var en ideel tur for os. Det var en svær kamp i Szeged torsdag, men i den grad også i Esbjerg i lørdags, men det var dejligt at blive bekræftet i, at det vi arbejder med lykkes. Det giver i den grad et skud selvtillid til det vi er ved at bygge op og resultaterne var samtidig vigtige for vores videre mål i begge turneringer, siger Buster Juul efter tirsdagens afsluttende træning

– Nu ser vi frem til at have fire hjemmekampe, hvilket er rigtig dejligt, for det giver en vis tryghed, ligesom det at vide, at man ikke skal ud på en lang rejse, men blot kan komme direkte hjem og sove i sin egen seng er noget vi alle sætter pris på.

– Når det er sagt er det selvfølgelig ikke bare sådan at vi tror vi kommer sovende til tingene herfra. Vi har fået flere advarsler om, at bare fordi vi er på hjemmebane, så kommer resultaterne ikke nemt.

– Det er også tilfældet i morgen, hvor vi skal møde et Ringsted-hold, der kan spille helt frit og uden pres, fordi de fleste nok forventer vi uden problemer vinder stort. Så det er en vanskelig kamp for os, for vi har alt at tabe mod et TMS-hold der er i super spilhumør og spiller både friskt og alsidigt.

– De er gode til at veksle deres spil og prøve forskellige ting, men det er klart, at det er en kamp vi skal vinde og det går vi benhårdt ind for at gøre, lyder det videre fra Aalborg Håndbolds all-time topscorer, hvis opskrift på succes er at kigge indad.

Hvis vi kan komme med fuld intensitet og den power vi ved vi har, så kommer vi også til at vinde over Ringsted

– Det største tema for os, selvom det lyder meget klichéagtigt, er ikke så meget at fokusere på TMS, men at have styr på os selv og vores spil. Hvis vi kan komme med fuld intensitet og den power vi ved vi har, så kommer vi også til at vinde over Ringsted uagtet om vi spiller syv mod seks, fem et forsvar eller noget helt tredje.

– Det kræver dog, at der skal være en god indsats og det er nogle gange en vanskelig størrelse, for at spille mod Ringsted hjemme er ikke lige så sexet som mod Pick Szeged, så det er op til os at komme ud med rette motivation og fight.

– Vi skal helst ikke stå med 9-9 efter 20 minutter, for så synes de for alvor at det er sjovt at spille i vores fede hal uden pres og det er vi meget bevidste om, at vi skal undgå.

Alt tyder igen på, at der bliver fyldt godt op på lægterne i Sparekassen Danmark Arena, hvor fanfavoritten Juul ser frem til igen at have et godt samspil med det medlevende publikum.

– Vi arbejder utrolig meget med, at energien først og fremmest skal komme fra os. Lykkedes vi med det får vi også publikum med. Nogle gange er det så omvendt, hvor publikum tager os på ryggen og får os i gang, men i morgen vil vi gøre alt for at det er omvendt.

– Vi har savnet vores hjemmebane og at spille foran vores mange fans, så jeg håber, at de også har savnet os og også er klar fra første fløjt, så vi sammen kan skabe en håndboldfest, afslutter Buster Juul.

Onsdagens kamp spilles kl. 19.00 i Sparekassen Danmark Arena og der resterer endnu få ledige pladser til kampen. Du kan købe dine billetter lige her.

Nibe_Niklas

Testsejr over Aarhus Håndbold

På en god anden halvleg sikrede Aalborg Håndbold sig tirsdag aften en sejr på 33-29 i testkampen mod Aarhus Håndbold. Januar måneds eneste testkamp stod tirsdag aften mod Aarhus Håndbold,...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

VM-overblikket før mellemrunden

Alle vores spillere er fortsat med ved VM-slutrunden, hvor de vigtige mellemrundekampe skydes i gang i aften. Her får du overblikket over de kommende kampe med aalborgensisk deltagelse. Danmark Thomas...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Testkamp mod Aarhus Håndbold tirsdag aften

Januar måneds eneste testkamp spilles tirsdag i Nibe, et opgør som cheftræner Simon Dahl her ser frem til. Mens mange af Aalborg Håndbolds spillere er i fuld gang med VM-slutrunden...

Håndbold i verdensklasse