Cheftræner Jacobsen: Skanderborg en stor udfordring

– Dejligt at komme i kamp igen, og vi er forberedte på, at der venter os en meget vanskelig kamp mod Skanderborg, som spiller tempofyldt og teknisk velfunderet håndbold på et højt niveau. Holdet er især stærk på egen bane, hvor det bl.a. er blevet til sejre over KIF Kolding København og Team Tvis Holstebro.

Cheftræner Nikolaj Jacobsen betegner Skanderborg Håndbold som sæsonens positive overraskelse i ligaen, hvor østjyderne p.t. er placeret på en delt 8. plads med 20 point for 17 kampe sammen med SønderjyskE. Vi har 27 point for samme kampantal på tredjepladsen, og vi vandt 28-25 over Skanderborg Håndbold i oktober i Gigantium.

– Vi skal selv finde ind i rytmen igen efter den lange kamppause og med fire spillere væk fra træningen i lang tid på grund af EM. Jeg er dog fortrøstningsfuld. Spillerne kender hinanden ud og ind, men der er altid nogle ubesvarede spørgsmål efter en slutrunde, siger Nikolaj Jacobsen, der bl.a. glæder sig over igen at have Marcus Mørk og Stig Bugge til rådighed.

Skanderborg har to velspillende keepere i Linus Persson og Niels Guldborg og har fået fysik ind på holdet med bl.a. Mads Thomsen og Jeppe Krogh, der supplerer veteranen Kasper Povlsgaard i forsvaret. Playmakeren Rasmus Kaagaard er korsbåndsskadet, men det har åbnet for mere spilletid til Michael Pedersen, som er godt skydende. Desuden tæller holdet spillere som Peter Balling, Lars Jakobsen, Morten Kirk Olesen, Martin Risom og hurtige fløjspillere som Andreas Væver, Johan Hansen og Tim Sørensen.

Kampen spilles onsdag kl. 19.00 i Hørning-Hallen med Martin Lykke og Claus Adelborg som dommere.

 

logo-test-svg

Rekordomsætning og overskud i Aalborg Håndbold

Resultatet for treble-sæsonen 2025/26 viser et overskud på 745.558 kr. før skat hos de regerende danske mestre og Champions League-deltagere, det 15. år i træk med overskud i klubben.
HCZ Magnus 2

Se højdepunkter fra onsdagens sejr over HC Zagreb

Se de bedste øjeblikke fra gårsdagens vigtige Champions League-sejr.
Aalborg - Zagreb

Aalborg Håndbold trak længste strå i fysisk slag

Med cifrene 34-33 tog Aalborg Håndbold onsdag aften den anden sejr på stribe over HC Zagreb, efter et opgør der bød på to røde kort til gæsterne. Arnoldsen, Knorr og...

Håndbold i verdensklasse