Cheftræneren sætter ord på slutspillet

Vi er halvvejs i årets slutspil, og det er derfor et passende tidspunkt til at gøre status. Cheftræner Stefan Madsen har derfor sat ord på slutspillet indtil nu og de kommende udfordringer.

Kigger man på tabellen, har vi bragt os i en gunstig situation. Vi topper nemlig slutspilspulje 1 med 6 point – derefter følger Skjern med 4 point, TTH Holstebro med 3 point og SønderjyskE med 2 point.

Overordnet set er det da også en glad cheftræner, der kan se tilbage på de tre første slutspilskampe.

– Jeg er fint tilfreds med måden, hvorpå vi har indledt dette slutspil. Dog er jeg skuffet over vores seneste kamp mod TTH og specielt vores manglende effektivitet i opgøret. Alligevel hæfter jeg mig ved, at selvom vi langt fra rammer vanlig niveau, er vi stadig tæt på at tage point i kampen, siger Stefan Madsen.

Han glæder sig til anden halvdel, hvor vi med en sejr er semifinaleklar, mens to sejre vil sikre os førstepladsen – og netop sejre er også det overordnede tema.

– Det store fokus er at sikre os sejre – der er ikke noget at rafle om. Det er pointene, der tæller. Jeg glæder mig til udfordringerne startende med en benhård krig i Skjern på mandag.

– Vi slutter med to hjemmekampe i Jutlander Bank Arena, som jeg i den grad også ser frem til. Jeg håber på fuldt hus, så vi sammen kan sætte en fed streg under, at vi i Aalborg har en mastodont af en hjemmebane, slutter Stefan Madsen.
 

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse