Christian Termansen udlejes til Skive FH

Den 20-årige højre back udlejes for hele sæsonen 2023/2024.

Aalborg Håndbold har således med omgående virkning udlejet Christian Termansen til 1. divisionsklubben fra Skive FH for hele den kommende sæson.

– Christian er et stort talent, hvilket pladsen på U/21-landsholdet også vidner om, men vi må også erkende, at udsigten til spilletid i den kommende sæson ser sparsom ud. Derfor har vi sammen besluttet, at den bedste mulighed for at Christian kan fortsætte sin udvikling, er at han for den kommende sæson bliver udlejet til Skive FH, udtaler Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Aftalen begynder med det samme og Christian Termansen indleder søndag træningen i Skive FH.

Christian Termansen har foreløbig opnået i alt 22 kampe og 20 mål for Aalborg Håndbold.

Landshold

Arnoldsen med landsholdet

Mandag formiddag har den danske landstræner udtaget første trup efter OL-guldet. Thomas Arnoldsen er med, når det danske landshold samles mandag 4. november for at spille to kampe ved EHF...

Læs mere
Nyhed

Målmaskinen Buster

Med seks mål i lørdagens liga-kamp napper Buster Juul klubbens scoringsrekord med 1.402 mål – legenden Håvard Tvedten er vippet af pinden 31-årige Buster Juul er den nye indehaver af...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse