Comeback-sejr over Fredericia

I en målrig affære overlevede Aalborg Håndbold en sløj start på aftenens kamp, inden man stormede tilbage og sejrede 44-39.

Om det var onsdagens Champions League-opgør mod Barça der stadig sad i benene er uvist, men sikkert er det, at Aalborg Håndbold koldstartede i aftenens opgør mod Fredericia HK.

Allerede efter godt tre minutter måtte cheftræner Stefan Madsen tage timeout, efter at gæsterne havde bragt sig i front 4-1. Fredericia-holdet fortsatte dog med at vise stor kynisme, og fik straffet boldtab og tekniske fejl hos hjemmeholdet med scoringer i modsatte ende, hvor målmand Simon Gade indledningsvis ikke fik meget hjælp af sit forsvar.

Efter et kvarter var udeholdets føring øget til fire mål, og selvom Aron Pálmarsson og Lukas Sandell begge bød sig til på måltavlen, skulle man frem til det 20. minut før der blev halet ind på de hvidklædte gæster.

Mads Hoxer og Jesper Nielsen kom således begge på banen og fik stabiliseret defensiven, mens Sebastian Barthold stemplede ind med en række scoringer på hurtige kontraer.

Efter 24 minutter hamrede Felix Claar udligningen til 15-15 i nettet, og derfra kiggede hjemmeholdet sig ikke tilbage.

21-19 var stillingen ved pausen, og fra anden halvlegs start var der nærmest scoringsduel på banen mellem Aalborgs Felix Claar og den tidligere Aalborg-spiller Mads Christiansen. De to spillere skiftedes til at score nærmest efter behag, men det blev Claar der trak sig sejrrigt ud af duellen med i alt ni scoringer i kampen, mens Christian måtte nøjes med fem.

Som I tidligere kampe i sæsonen begyndte bredden i hjemmeholdets trup at vise sig, i takt med at kampen skred frem. Den nordjyske offensiv havde fundet melodien og føringen blev løbende øget, så der med 10 minutter tilbage af opgøret stod 38-33.

Trods et forsøg på en slutspurt havde Fredericia ikke noget reelt modsvar, og Stefan Madsens tropper kunne cruise sejren på 44-39 hjem i slutfasen.

Med aftenens resultat fastholder Aalborg Håndbold førstepladsen i HTH Herreligaens grundspil, inden det onsdag gælder endnu en spændende kamp i Machineseeker EHF Champions League, hvor turen går til tyske THW Kiel.

Matchfacts HTH Herreligaen

Aalborg Håndbold-Fredericia HK 44-39 (21-19)

Stillinger undervejs

10’ 4-9, 20’ 11-13, 30’ 21-19, 40’ 30-27, 50’ 38-33, 60’ 44-39

Målscorere Aalborg Håndbold

Felix Claar 10, Mikkel Hansen 8 (3), Sebastian Barthold 6, Lukas Sandell 5, Aron Pálmarsson 4, Mads Hoxer Hangaard 4, René Antonsen 3, Kristian Bjørnsen 2, Benjamin Jakobsen 1, Andreas Flodman 1

Målscorere Fredericia HK

James Junior Scott 10, Mads Christiansen 5, Kristian Stoklund 5, Martin Bisgaard 4, Rasmus Meyer Ejlersen 4, Nikolaj Nielsen 3, Reiner Taboada 3, Lasse Balstad 2, Anders Kragh Martinusen 2, Kasper Young 1

2-minutters udvisninger

Aalborg Håndbold: 3

Fredericia HK: 5

4.295 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena

Herreligaen

Nederlag i første finale

En føring på fem mål ved pausen blev desværre vekslet til nederlag for Aalborg Håndbold, da gæsterne fra GOG i de sidste sekunder sejrede 31-30 i Sparekassen Danmark Arena. I...

Læs mere
Herreligaen

Vidste du…om første DM-finale

Læs facts og vinkler på aftenens første DM-finale mellem Aalborg Håndbold og GOG. Vidste du således at…Onsdagens kamp er sæsonens syvende indbyrdes opgør mellem Aalborg Håndbold og GOG.Vi har vundet...

Læs mere
Herreligaen

Praktisk info til aftenens DM-finale mod GOG

Læs praktiske informationer til aftenens DM-finale i Sparekassen Danmark Arena. BilletterDagens kamp er udsolgt.Skulle der blive frigivet yderligere siddepladser fra sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, vil disse omgående blive sat til salg...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse