MicrosoftTeams-image (3)

Dagen derpå for Martin Larsen: Skønt at være med igen

Det er dagen derpå for 22-årige Martin Larsen. Efter en skadespause på præcist et år og 11 dage løb han igen på den bane i Gigantium, hvor han to år i træk er blevet korsbåndsskadet  – i netop oktober.  En lang ventetid mellem kamp nummer 57 og 58 for klubben.

Det blev et vellykket come back. Spillede med i angrebet i ca. 20 minutter, scorede et flot mål til 16-9 i sekunderne lige før pausen og faldt godt ind i angrebsspillet. 

Dagen derpå er restitutionstræningen gennemført, og Martin Larsen kan gøre status over come backet – og ikke mindst over de tanker, der fløj igennem hovedet på ham i dagene og timerne op til kampen i aftes – og under og efter kampen.

– Det var skønt at være med igen. Selv om jeg har været med i spil-træningen  på fuld kraft i et stykke tid, er det noget andet at spille kamp foran flere end 3.000 tilskuere i netop den hal, hvor korsbåndet er blevet ødelagt  to gange. Der er røget mange tanker igennem hovedet i de seneste dage, da det stod klart, at nu var det nu, jeg skulle spille igen. Da jeg først var på banen, tænkte jeg ikke så meget over det. Jeg mangler selvfølgelig stadig en del i timingen i mit spil, men det kommer kun ved at træne og træne og få så mange minutter som muligt i kampene, siger Martin Larsen.

– Det har selvfølgelig været hårdt at være ude to gange et år, men når jeg nu er på banen igen, så er jeg ikke i tvivl om, at det har været det hele værd. Opbakningen fra holdkammeraterne, sundhedssektoren, trænere og klubben har haft stor betydning i hele perioden, og deres hjælp har gjort det hele lettere.

– Selvfølgelig var jeg ekstra spændt og nervøs op til kampen, men kroppen og knæet har det fint her dagen derpå. Stor tak til publikum i Gigantium for den varme velkomst og til Aalborg Håndbold Support for deres flotte banner, siger Martin Larsen, der tidligt fredag morgen sætter sig i flyveren i Aalborg Lufthavn med kurs mod Kiev, hvor holdet lørdag kl. 16.50 spiller en meget vigtig kamp i Champions League mod HC Motor Zaporozhye.

Du kan følge kampen direkte på DR 1.

 

Lemvig2

Første pointtab en realitet

Efter en energiforladt indsats på udebane mod Lemvig-Thyborøn måtte Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag nøjes med uafgjort 30-30 i Herreligaen. Lørdag eftermiddag var Lemvig-Thyborøn Håndbold næste udfordring for Aalborg Håndbold i...
BF Nordjyske Wallpaper (skin) 2560 x 1440

Black Week starter fredag på webshoppen

Fredag, lørdag og søndag er der Black Week på webshoppen, ligesom der fredag fra 9-15 er åbent i Sparekassen Danmark Arena. Her kan man købe de flotte Black Edition spillertrøjer...
Preseason Kamp 

Aalborg Håndbold SG Flensburg Hadewitt
Foto: Henrik Hansen
Patrick Wiecmach (4) Aalborg Håndbold

Wiesmach: Vi ved de kommer med alt de ejer og har

Lørdag eftermiddag går turen til Lemvig-Thyborøn, hvor hjemmeholdet er værter i 14. spillerunde i Herreligaen. Patrick Wiesmach ser her frem mod opgøret. Efter onsdagens thriller mod THW Kiel i Machineseeker...

Håndbold i verdensklasse