Danmark semifinaleklar ved EM

Danmark med Landin, Hansen, Hald og Møllgaard sejrede søndag aften over Bjørnsen og Bartholds Norge og bookede en plads ved EM-semifinalerne senere på ugen.

Det danske landshold kunne nøjes med ét point for at sikre pladsen ved semifinalerne, mens det norske landshold havde kniven for struben og skulle bruge en sejr for at holde liv i sine medaljedrømme.

I en udsolgt Barclays Arena i Hamborg var Simon Hald med fra første fløjt, mens Mikkel Hansen  eksekverede de første to danske straffekast og scorede på det ene. Herefter blev det blot til en enkelt assist for Aalborg Håndbolds nummer 24, der blot spillede cirka halvandet minut af opgøret.

Endnu mindre spilletid fik Niklas Landin og Henrik Møllgaard, der begge var med i truppen til kampen, men ikke kom i aktion. Det samme gjaldt for Sebastian Barthold for Norge, mens Kristian Bjørnsen indtog højre fløj fra start.

På godt et kvarter førte danskerne allerede med fem mål og havde reelt afgjort kampen. Pausestillingen hed 18-10 i dansk favør og slutfacit blev en sikker dansk sejr på i alt 29-23. Bjørnsen blev noteret for en enkelt scoring på fem forsøg, ganske som Mikkel Hansen.  

For Aleks Vlah og Slovenien var der efter to nederlag på stribe oprejsning, da man besejrede Holland med 37-34 efter pausestillingen 19-13. Det blev denne gang til fem scoringer fra Vlah.

Tirsdag aften venter sidste opgør ved mellemspillet, når Danmark møder Slovenien, mens Norge skal op mod Sverige.

Herreligaen

Nederlag i første finale

En føring på fem mål ved pausen blev desværre vekslet til nederlag for Aalborg Håndbold, da gæsterne fra GOG i de sidste sekunder sejrede 31-30 i Sparekassen Danmark Arena. I...

Læs mere
Herreligaen

Vidste du…om første DM-finale

Læs facts og vinkler på aftenens første DM-finale mellem Aalborg Håndbold og GOG. Vidste du således at…Onsdagens kamp er sæsonens syvende indbyrdes opgør mellem Aalborg Håndbold og GOG.Vi har vundet...

Læs mere
Herreligaen

Praktisk info til aftenens DM-finale mod GOG

Læs praktiske informationer til aftenens DM-finale i Sparekassen Danmark Arena. BilletterDagens kamp er udsolgt.Skulle der blive frigivet yderligere siddepladser fra sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, vil disse omgående blive sat til salg...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse