Dejlig åbning på EHF Champions League

Onsdag aften tog vi hul på en ny udgave af håndboldens fineste klubturnering – og det blev med den ønskede premiere efter en sejr på 31-29 ude mod slovenske RK Celje Pivovarna Lasko.

Vi kom buldrende ud af starthullerne, og efter fem minutters spil havde vi bragt os i front 5-2.

Hjemmeholdet spillede sig langsomt tilbage i opgøret, og godt halvvejs i første halvleg bragte slovenerne sig i front for første gang.

Offensivt spillede vi med fint tempo, og vi kom frem til gode chancer. Den sidste skarphed manglede dog, og forsvarsmæssigt fik vi ikke afvist Celje-mandskabet.

Det udnyttede hjemmeholdet, og de fastholdte forspringet frem til pausen, hvor vi var bagud med en enkelt ved stillingen 16-15.

Efter pausen kom vi igen tordnende ud. Specielt kontrafasen var knivskarp, og med ni mål i anden halvlegs første ni minutter, fik vi vendt tingene til en føring på 24-22.

Det slovenske mandskab gav dog ikke slip, og få minutter senere var der igen kontakt.

Men i det sidste kvarter viste vi den fornødne kvalitet og skarphed. Simon Gade hev flere store redninger frem, og det var bl.a. medvirkende til, at vi bragte os foran med fire scoringer, inden opgøret gik ind i sin altafgørende fase.

Her spillede vi klogt, og vi fik lukket kampen til en sejr på 31-29 – og dermed kom vi godt fra land i denne sæsons EHF Champions League, hvor vi altså nu kan tage to vigtige point med retur til Aalborg.

På lørdag skal vi igen i aktion – denne gang hjemme i Jutlander Bank Arena, hvor Mors-Thy Håndbold kommer på besøg i Herre Håndbold Ligaen. Køb din billet til dette opgør her.

 
Matchfacts:

Målscorere RK Celje Pivovarna Lasko:
Tadej Kljun 6, Josip Sarac 5, Tadej Mazej 4, David Razgor 3, Patrik Leban 3, Jan Grebenc 2, Tilen Kodrin 2, Veron Nacinovic 1, Domen Novak 1, Kristjan Horzen 1, Gal Marguc 1. 

Målscorere Aalborg Håndbold:
Magnus Saugstrup 7, Jonas Samuelsson 5, Henrik Møllgaard 3, Mads Christiansen 3, Felix Claar 2, Benjamin Jakobsen 2, Mark Strandgaard 2, Rene Antonsen 2, Buster Juul 2 (1), Andreas Holst 1, Lukas Sandell 1, Sebastian Barthold 1. 

Udvisninger:

RK Celje: 1 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 1 x 2 min.

Redninger:

Filip Ilic: 5/16 (31 %)
Miljan Vujovic: 2/24 (8 %)

Simon Gade: 10/25 (40 %)
Mikael Aggefors: 4/21 (19 %)
 

Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.
09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Knorr foran EM-kvalifikationskampe med Tyskland

Juri Knorr er atter udtaget til det tyske landshold.

Håndbold i verdensklasse