Dramatisk finale endte med ærgerligt nederlag

En uhyre tæt og intens anden DM-finale endte med sejr på 30-29 til hjemmeholdet fra Bjerringbro-Silkeborg. Det danske mesterskab skal dermed afgøres i en altafgørende tredje finalekamp på hjemmebane i Jutlander Bank Arena.

Allerede fra kampens første fløjt var der tryk på kedlerne, og masser af nerve i aftenens finaleopgør.

Opgøret bølgede frem og tilbage i en tæt første halvleg, der havde masser af høj intensitet og spænding.

De første 30 minutter sluttede på dramatisk vis, da hjemmeholdets Nikolaj Øris fik direkte rødt kort efter tid, da han kastede et frikast direkte i ansigtet på Henrik Møllgaard.

Dramatikken og spændingen fortsatte i anden halvleg. Der var tæt løb hele vejen, men med ti minutter tilbage af kampen fik vi skabt det første tremåls-forspring i anden halvleg.

Få minutter senere havde BSH-mandskabet udlignet, og vi manglede den sidste skarphed til at lukke aftenens kamp og dermed finaleserien.

I stedet var det BSH, der trak det længste strå og sejren med mindst mulige margin med en scoring ti sekunder før tid – mens vi i det efterfølgende angreb måtte se et frikast gå i paraderne efter tid.

En hamrende ærgerlig afslutning på en kamp, hvor vi havde mulighederne for at lukke opgøret.

Nu venter i stedet en tredje og altafgørende DM-finale i Jutlander Bank Arena onsdag 16. juni. Inden da gælder det EHF Final4 i Køln den kommende weekend.

Matchfacts

Målscorere Bjerringbro-Silkeborg:
Jacob Lassen 7, Sebastian Skube 5, Mads Andersen 5, Alexander Lynggaard 4, August Pedersen 3, Jesper Nøddesbo 2, William Bogojevic 2, Nikolaj Øris 1, Aksel Horgen 1.

Målscorere Aalborg Håndbold:
Lukas Sandell 6, Buster Juul 4, Henrik Møllgaard 4, Jonas Samuelsson 4, Felix Claar 4, Sebastian Barthold 3, Magnus Saugstrup 3, Nikolaj Læsø 1.

Udvisninger:

Bjerringbro-Silkeborg: 3 x 2 min. + 1 direkte rødt kort
Aalborg Håndbold: 4 x 2 min.
 
Redninger:

Kasper Larsen: 9/32 (28 %)
Johan Sjöstrand: 5/11 (45 %)
 
Mikael Aggefors: 13/41 (32 %)
Simon Gade: 0/1
 

Sander_MTH2

Værd at vide om DM-semifinalerne

Varm op til onsdagens semifinale mod Mors-Thy Håndbold med disse facts om de kommende lokalopgør.
Aalborg-Nantes

TÆT PÅ: Felix Möller

FELIX VIL VÆRE VERDENS BEDSTE
Aalborg - Sporting

"Årets Aalborg Håndbold fan 2026" - tre fans udvalgt til afstemning

Blandt mange indstillede kandidater, har en jury nu udvalgt de tre finalister, som du kan stemme om til og med mandag middag.

Håndbold i verdensklasse