Emil Berggren fortsætter resten af sæsonen i Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold og Emil Berggren har forlænget samarbejdet, så det gælder resten af sæsonen.

Den 28-årige svenske bagspiller kom til Aalborg Håndbold i august og har siden spillet 15 kampe og scoret 52 mål. Parterne indgik i første omgang en aftale frem til nytår.

– Aalborg Håndbold og Emil Berggren er et godt match, og begge parter er glade for samarbejdet. Han har både i den hjemlige liga og i Champions League vist sine store kvaliteter, og vi glæder os over, at han fortsætter i klubben, siger direktør Jan Larsen.

– Jeg er faldet godt til i Aalborg Håndbold og glæder mig til at fortsætte i klubben. Vi har mange spændende kampe foran os i både Boxer Herreligaen, Champions League og nu også Final4. Vi har et godt hold med mange dygtige spillere med potentiale til at vinde titler, siger Emil Berggren.

Emil Berggren kom til Aalborg Håndbold fra den tyske Bundesliga-klub, Bergischer HC, og har tidligere spillet for Redbergslieds IK og Sävehof i Sverige.

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse