Emil Berggren supplerer Aalborg Håndbolds trup

Aalborg Håndbold har indgået en aftale med den svenske  bagspiller Emil Berggren. Aftalen gælder i første omgang indtil nytår. Han  kommer fra den tyske Bundesliga-klub, Bergischer HC, hvor han har spillet de seneste to sæsoner.

– Emil er en dygtig tovejs-spiller, der er fysisk stærk og kan dække alle tre pladser i bagkæden. Da vi fik muligheden for at forstærke bagkæden med ham, valgte vi at slå til. Vi skal spille op mod 30 kampe inden nytår, og det kræver en bred og stærk trup, siger direktør Jan Larsen. 

Emil Berggren, 28 år i går, spillede i Redbergslieds IK 2006-2009 og derefter tre sæsoner i Sävehof, hvor det blev til tre svenske mesterskaber på stribe. I sæsonen 2011-2012 scorede han 55 mål i 10 kampe i Champions League for Sävehof, hvor han bl.a. spillede sammen med Johan Jakobsson og Niclas Barud. Succesen i Sverige bragte ham til den tyske Bundesliga-klub, Bergischer HC.

– Jeg glæder mig til at trække i  Aalborg Håndbold-trøjen  og være med til at spille i toppen af dansk håndbold. Jeg har fået et positivt indtryk af klubben og kender flere af spillerne i forvejen, så jeg glæder mig til at komme i gang, siger Emil Berggren.
 

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse