Endnu en vital sejr til U18 mod en ligaplads

Søndag den 7. december 2014 lagde Klaruphallen gulv til hjemmekampen mod Team Tvis Holstebro. For både os og TTH var der meget på spil. TTH kunne med en sejr indløse billet til en ligaplads efter jul. Med uafgjort kunne TTH sikre sig pladsen med point i næste weekend, mens en hjemmesejr ville sætte os i den position. Århus Håndbold havde nemlig allerede sikret sig den ene ligaplads.



TTH kom bedst fra start, hvor Nicolaj Nørager og Mathias Bitch satte vores forsvar under hårdt pres. Vi kom hurtigt bagud 1-5. Et mere offensivt forsvar med Jens Kvist som skæv 5:1 bragte os ind i kampen igen, og Joshua Grace kunne udligne til 9-9. Frem mod pausen skiftede holdene til at tage føringen, så spændingen var intakt med pausestillingen 14-14.



Starten på 2. halvleg var meget jævnbyrdig. Vores offensive satsning dæmmede fortsat godt op ift. TTHs angrebsspil, og vores meget disciplinære angrebsspil supplerede med kontrascoringer resulterede i en fem måls føring på 23-18. I denne periode havde Marcus Mølbjerg flere gode redninger.



TTH pressede fortsat på anført af Nicolaj Nørager, men tilsvarende var Mathias Pedersen godt skydende fra distancen, og vi holdt fast i føringen på de fem mål.



På baggrund af en meget taktisk velspillet håndboldkamp kunne vi trække os sejrrigt ud af kampen med cifrene 32-28. Med point i kampen mod HF Mors næste weekend kan vi sikres os puljens sidste ligaplads.

Skærmbillede 2026-04-15 kl. 10.25.00

TÆT PÅ: Sander Sagosen

FAMILIEN SAGOSEN ELSKER AALBORG
Fans sporting 2

"Årets Aalborg Håndbold-fan 2026" skal nu kåres!

Sammen med Carlsberg skal vi nu have kåret den bedste fan. Indstil en med-fan med det samme!
Sporting3_Hoxer

Champions League-kvartfinaler fastlagt

Aalborg Håndbold indleder på udebane mod Sporting CP onsdag 29. april.

Håndbold i verdensklasse