pokal header web (3)

Fem-måls sejr i Thy

Aalborg Håndbold fik Mors-Thys bedste skud, men sejrede alligevel med 31-26 lørdag eftermiddag.

I en udsolgt Thy Hallen skulle Aalborg Håndbold for anden gang i denne uge i aktion på udebane. I den intime arena i Thisted fik fire hurtige scoringer i kampens første minutter lagt en dæmper på hjemmepublikummet, blandt andet via scoringer på stregen fra René Antonsen.

Stille og rolig trak man fra hjemmeholdet, der de første 20 minutter havde svært ved at finde den spillemæssige melodi. Dette skyldtes ikke mindst en solid defensiv, en velspillende Simon Gade i målet, samt flere hurtige kontraløb.

De sidste 10 minutter af første halvleg valgte cheftræner Stefan Madsen at rotere godt med spillerne på bænken. Samtidig fik de blåklædte thyboer fat i angrebet, og med blot to aalborgensiske mål inden pausen, lugtede tilskuerne i Thy Hallen blod.

16-13 var føringen ved pausen for Aalborg Håndbold, men to ubesvarede scoringer fra Mors-Thy fra anden halvlegs start, betød at Bette Balkan for alvor fik tro på tingene, mens de knap 50 medrejsende Aalborg-fans kæmpede bravt i mod på tribunerne.

Hjemmeholdets Rasmus Henriksen i målet blev skudt varm, og Mors-Thy lignede på dette tidspunkt ikke et hold der blot havde hentet seks point i ni ligakampe.

Aalborg Håndbold holdt sig dog hele tiden i front med et-to mål, og med 10 minutter tilbage af kampen var der fortsat alt at spille om.

En undertalssituation blev vundet, og med en fire-måls føring med fem minutter igen fik hjemmeholdet for alvor travlt.

Hastværk er som bekendt lastværk, og det udnyttede Stefan Madsens mandskab til at lukke kampen eftertrykkeligt, understreget ved Aron Pálmarssons missil af et mål med få minutter igen

Slutcifrene blev 31-26 i Aalborg-favør, og selvom der blev arbejdet hårdt for sejren, viste forskellen på de to hold i slutfasen, hvorfor ingen af mandskaberne kunne klage over udfaldet.

Med sejren fastholder Aalborg Håndbold førstepladsen i HTH Herreligaen, hvor endnu en ny udebanetur venter tirsdag aften mod TTH Holstebro.

Matchfacts HTH Herreligaen

Mors-Thy Håndbold-Aalborg Håndbold 26-31 (11-14)

Stillinger undervejs

10’ 5-7, 20’ 7-12, 30’ 11-14, 40’ 16-18, 50’ 22-24, 60’ 26-31

Målscorere Aalborg Håndbold

Mikkel Hansen 5, Lukas Sandell 5, Mads Hoxer 4, René Antonssen 3, Sebastian Barthold 3, Aron Pálmarsson 3, Felix Claar 2, Andreas Flodman 2, Jesper Nielsen 1, Benjamin Jakobsen 1, Kristian Bjørnsen 1, Victor Kløve 1

Målscorere Mors-Thy Håndbold

Frederik Bjerre 10, Mads Svane Knudsen 4, Mads Thymann 4, Lasse Pedersen 2, Nicolaj Spanggaard 1, Andreas Nielsen 1, Victor Norlyk 1, Tim Sørensen 1, Axel Franzén 1, Marcus Midtgaard 1

2-minutters udvisninger

Mors-Thy Håndbold: 1

Aalborg Håndbold: 1

1.611 tilskuere i Thy Hallen

HHD_5343

Klubmanden Martin Larsen indstiller karrieren og bliver ny team manager i Aalborg Håndbold

Den 32-årige bagspiller indstiller til sommer karrieren på banen, men fortsætter i Aalborg Håndbold i en nyoprettet funktion som team manager. Med mere end 360 kampe og 826 mål på...
Batsberg

Benjamin Batsberg stopper i Aalborg Håndbold efter sæsonen

Den nuværende assistenttræner bliver efter sæsonen ny cheftræner i Skive fH. Benjamin Batsberg har gennem en årrække fungeret som ansvarlig for ungdomsholdene i Aalborg Håndbold, ligesom han også har fungeret...
_HHD8280

Svenskerne fik håneretten efter søndagens landskampe

Sverige med Felix Möller, Fabian Norsten og Jack Thurin på holdet sejrede søndag over et dansk landshold med Mads Hoxer, Simon Hald og Marinus Munk. Trods en dansk pauseføring på...

Håndbold i verdensklasse