Final4 eller ikke. Det afgøres i Sønderborg onsdag kl. 19.00

Final4 eller ikke.

Det afgøres onsdag kl. 19.00, hvor vi på en af Danmarks stærkeste hjemmebaner møder SønderjyskE i kvartfinalen i landspokalturneringen. En stor udfordring, men den skal løses, hvis vi skal nå et af sæsonens sportslige mål, nemlig at deltage i årets Final4, der spilles i weekenden 28.-29. marts.

Der er tradition for fuldt hus og et  meget højt støjniveau, når sønderjyderne løber på banen i Sønderborg. 2.200-2.300 tilskuere, der får det til at lyde som om, der er 5.000 på lægterne. Vi har også flot opbakning med på den lange tur, idet ca. 65  medlemmer af Aalborg Håndbold Support har meldt deres ankomst.

Vi er placeret side om side i ligaen med SønderjyskE – med 11 point for ni kampe. SønderjyskE har bl.a. besejret Skjern Håndbold og Århus Håndbold og er fornyligt blevet forstærket med  landsholdsfløjen Casper U. Mortensen, der har markeret sig med 6,5 mål i snit siden skiftet fra BSV. Holdet tæller desuden spillere som Simon Kristiansen, Claus Kjeldgaard, Kasper Køser, Magnus Gullerud, Goran Sørheim, Kenneth Bach Hansen og rutinerede Anders Petersen i målet.

Jesper Jensens tropper kom hjem fra Ukraine sent søndag aften, havde to træningspas i går og træner igen i dag. Først i løbet af i dag og selve kampdagen i morgen får cheftræneren overblik over status på de skadede spillere i truppen.

Alle fire kvartfinaler i pokalen spilles onsdag aften med følgende program:

Kl. 19.00: Ajax København – Skjern Håndbold
Kl. 19.00: SønderjyskE – Aalborg Håndbold
Kl. 19.30: GOG – KIF Kolding København
Kl. 19.30: Skanderborg Håndvbold – Team Tvis Holstebro

Vores kamp i Sønderborg dømmes af Mads Hansen og Martin Gjeding.

HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.
Kopi-af-ny-bg-ny-grafik-branding-1.png

Arnoldsen glæder sig til Super Cup-dyst mod SAH

Se med når Thomas Arnoldsen kigger frem mod søndagens Bambuni Super Cup-opgør mod SAH i Arena Randers.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sejr over Paris i sidste test

En fejlfyldt start blev afløst af et godt comeback og stærk afslutning, da Champions League-rivalerne fra PSG fredag aften blev besejret 36-34. Sander Sagosen og Thomas Arnoldsen topscorere med hver...

Håndbold i verdensklasse