Final4 glippede trods føring på syv mål med 12 minutter igen

Vi havde deltagelsen i Final4 inden for rækkevidde, men det glippede efter et sandt pokaldrama i Holstebro. Efter to omkampe måtte vi se os besejret af Team Tvis Holstebro, der napper pladsen ved Final4 og møder HC Midtjylland i semifinalen. GOG og Århus Håndbold mødes i den anden semifinale. 

Nederlaget var ekstra bittert på en dag, hvor vi havde alle muligheder for at vinde. Vi tog teten fra starten af kampen og førte resten af 1. halvleg – en overgang med fem mål ved 13-8, men mod slutningen af halvlegen begyndte det at knibe og hjemmeholdet kom godt med. 

Palicka stod stærkt i målet, og Sander Sagosen og Buster Juul førte an i angrebet. 

Vi kom bedst ud til 2. halvleg og øgede allerede til føring på seks mål efter ni minutter.  Det blev føring på syv mål ved 25-18. Det holdt de næste 10 minutter, men så begyndte vi at spille baglæns, og hjemmeholdets enmandshær, Peter Balling, meldte sig igen ind i kampen. Vi førte 29-28 med syv sekunder igen, da Team Tvis Holstebro tog timeout. Bolden blev spillet ud til Balling, der fik lov at spadsere igennem og udligne til 29-29. 

Omkamp. Vi førte 32-31 efter de første fem minutter, men scorede kun et enkelt mål i 2. halvleg af omkampen, og så sluttede det 33-33.

Ny omkamp. Her var vi på hælene og havde ikke flere ressourcer at byde ind med. Sander Sagosen var ene om at vise skarphed, og derfor kunne hjemmeholdet række armene jublende i vejret.

Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.
09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Knorr foran EM-kvalifikationskampe med Tyskland

Juri Knorr er atter udtaget til det tyske landshold.

Håndbold i verdensklasse