Final4-semifinalerne fastlagt

Aalborg Håndbold møder GOG i semifinalen ved Final4-stævnet i Boxen til februar.

Tirsdag aften kvalificerede Aalborg Håndbold og Sønderjyske Herrehåndbold sig til Final4-stævnet og onsdag aften blev de resterende kvartfinaler afviklet.

TMS Ringsted besejrede BSH 31-30 og bookede dermed billet til stævnet, mens GOG i den sidste kvartfinale besejrede Skanderborg-AGF med 31-28.

Efter den sidste kamp blev der trukket lod til semifinalerne ved Final4-stævnet, hvor tingene faldt således ud, at Aalborg Håndbold møder GOG, mens Sønderjyske Herrehåndbold tørner sammen med TMS Ringsted.

Final4-stævnet afvikles i weekenden 14. – 15. februar 2026 i Boxen i Herning og billetsalget til Aalborg Håndbolds fanafsnit begynder fredag middag, det kan du læse mere om her.

Rækkefølgen og spilletidspunkterne på de to kampe er i skrivende stund ikke fastlagt.

Super Cup

SuperCup mod GOG 28. august

Første gældende kamp i sæsonen 2024/25 spilles i Arena Randers. Billetter til salg nu. For tredje år i træk mødes Aalborg Håndbold og GOG i Sparekassen Danmark Super Cup, der...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse