​Finalepladsen kan sikres onsdag

Onsdag aften venter det andet semifinalebrag mod Bjerringbro-Silkeborg, og vi kan med en sejr eller uafgjort gøre arbejdet færdigt og sikre os en plads i DM-finalen.

Første semifinale var i Sparekassen Danmark Arena for en uge siden, hvor vi vandt 24-22. En kamp hvor vi havde teten hele vejen, men en uskarp slutfase bragte spænding i opgøret frem mod slutfløjtet. Nikolaj Læsø blev topsorer med ni mål i kampen, og drengene er nu klar til at give den sidste skalp i kampen om finalepladsen.

I den modsatte semifinale tog GOG imod Skjern Håndbold i Gudme, hvor GOG efter en tæt første halvleg fandt de gode takter frem i anden halvleg og vandt med hele ti mål til slutstillingen 33-23. Fynboerne kan derfor ligeledes afgøre det med en sejr onsdag aften i Skjern.

Vi forventer et stort pres fra lægterne i JYSK Arena, og vi ved, der venter en svær udebane, hvor vi kun vandt med et enkelt mål i grundspillet i efteråret.

Op mod 200 fans tager turen med os til Silkeborg, hvor det røde hjørne vil gøre alt for at heppe drengene til en sejr og dermed sikre den syvende finaleplads siden 2010 (foruden mesterskabet i 2020, som blev afgjort ud fra grundspillet).

Det kræver altså minimum ét point for at afgøre det onsdag aften, ellers venter en tredje og afgørende kamp på hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena på lørdag 4. juni kl. 16.00.

Men vi sætter alle sejl ind for at afgøre det allerede onsdag, og vi er garanteret at spille med om medaljer. Vi vil melde nærmere ud om de kommende kampe, så snart semifinalerne er afgjort.

Kampen starter kl. 20.30, og har du ikke mulighed for at tage med til Silkeborg, så kan du følge med fra sofaen på TV2 Sport.

#klartilkamp 
 

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse