Hele fire spillere fra Aalborg Håndbold er med i landsholdets 17-mands trup.
Til de forestående EURO Cup-kampe i november, hvor det danske landshold den 4. november møder Spanien i Jyske Bank Boxen, samt den 8. november møder Schweiz på udebane, har landstræner Nikolaj Jacobsen hele fire spillere fra Aalborg Håndbold blandt de 17 udtagne i truppen.
Således er Simon Hald (125 landskampe, 124 mål), Magnus Landin (175 landskampe, 314 mål), Mads Hoxer (25 landskampe, 58 mål) og Marinus Munk (4 landskampe, 8 mål) alle udtaget, mens Thomas Arnoldsen efter aftale med landstræneren ikke deltager i november måneds træninger og testkampe.





