pokal header web august 2025

Fire medaljer til Aalborg Håndbold

Søndag var finaledag ved EM 2022, hvor fire Aalborg-spillere stadig var med i medaljeræset – og fire medaljer blev det til.

Først på eftermiddagen gjalt det bronzekampen for Danmark, efter de fredag måtte se sig besejret i semifinalen af Spanien med cifrene 29-25 trods en pauseføring til danskerne på 14-13.

Modstanderen var Frankrig, som de tidligere på ugen havde ledt et knebent nederlag til i mellemrundens sidste kamp. Henrik Møllgaard var udset en vigtig forsvarsrolle mens René Antonsen desværre ikke var udtaget til bronzekampen.

Franskmændene kom bedst fra start, men langsomt gennem 1. halvleg fik Danmark bedre fat. Midt i 2. halvleg fik Danmark momentum og kom foran med tre for første gang i kampen. Alligevel holdt franskmændende hovedet koldt og tvang kampen ud i forlænget spilletid. Her viste Danmark tænder og var derfor i front de næste ti minutter og kunne tage sejren på 35-32 og bronzemedaljerne.

Herefter var det finaletid for vores svenske naboer.

I ugens løb har begge vores svenske landsholdsspillere, Lukas Sandell og Felix Claar, været ramt af Covid-19, og de var derfor ikke på holdkortet i semifinalen fredag mod Frankrig, som Sverige vandt knebent 34-33 efter en pauseføring på 17-14.

Der var til gengæld godt nyt søndag formiddag på finaledagen, da Felix var tilbage og klar til at komme i aktion, mens Lukas måtte se med fra tribunen. Finalen ventede mod Spanien, som blev en tæt affære, hvor ingen af holdene rigtigt formåede at trække fra. 

Med 10 sekunder tilbage var det derfor helt lige med Sverige i boldbesiddelse, som trækker et straffekast, mens tiden løber ud. Her blev den rutinerede svenske fløj Niclas Ekberg sendt frem og scorer til sejren på 27-26.

Sverige er europamestre og jublen kunne bryde ud!

Vi glæder os til at byde drengene velkommen tilbage i Aalborg og ønsker stort tillykke fra hele Aalborg Håndbold.

Serbia vs Germany

Syv mand i EM-aktion lørdag

Hele syv Aalborg Håndbold-spillere var lørdag aften i kamp ved EM-slutrunden.
Denmark vs North Macedonia

Hoxer og Hald bidrog til dansk sejr

Både Mads Hoxer og Simon Hald kom i aktion for Danmark, der fredag aften åbnede EM-slutrunden med en sikker sejr over Makedonien.
Norway vs Ukraine

Anderson og Blonz skød Norge til åbningssejr

Ved åbningsdagen ved EM-slutrunden sejrede Norge sikkert over Ukraine, mens Tyskland med Juri Knorr besejrede Østrig.

Håndbold i verdensklasse