Flot defensiv og stærk Erevik bag sejr i Skive

Med en sikker sejr på 30-23 i Skive fik vi de to point og den revanche, vi kom efter. Dette resultat sammenholdt med aftenens øvrige resultater i ligaen betyder, at vi fortsat er på sjettepladsen , men nu kun er et point efter Team Tvis Holstebro på femtepladsen og tre point efter Skjern på fjerdepladsen. Alle tre hold mangler tre kampe i grundspillet, så sikke en afslutning, der er lagt op til.

Sejren i Skive blev grundlagt af en stærk defensiv og en yderst velspillende Ole Erevik i målet. Begge hold havde vanskeligt ved at komme til scoringer i 1. halvleg. Skive kom foran 2-0, men så scorede vi seks gange i træk til 6-2, og den føring lod vi os ikke glide af hænde.

Efter 13-10 ved pausen øgede vi lynhurtigt til 16-10, og via 18-11 blev det 23-13 efter et kvarter. I resten af kampen byttede holdene mål, og Robert Hedin benyttede lejligheden til at skifte kraftigt ud.

Nu har truppen torsdag og fredag i træningslokalet, inden vi på lørdag spiller på udebane mod Nordsjælland Håndbold, der i aften besejrede Århus Håndbold.

HHD_8668

Hård fight belønnet til sidst

I en spillemæssigt ujævn og tæt kamp, trak Aalborg Håndbold fra i de sidste minutter og tog en arbejdssejr på 37-32 over gæsterne fra KIF Kolding.
Aalborg-Berlin

Praktisk info til lørdagens kamp mod KIF Kolding

Bliv klar til eftermiddagens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
IMG_5006

Højdepunkter fra sejren i Zagreb

Se de bedste sekvenser fra gårsdagens sejr over HC Zagreb i EHF Champions League.

Håndbold i verdensklasse