Flot sejr på 29-27 på udebane i Herning

Med en sejr på 29-27 på udebane over HC Midtjylland konsoliderede vi førstepladsen i 888ligaen. Sejren blev grundlagt på sæsonens bedste halvleg, som gav os føringen på 18-12 ved pausen. Vi bevarede føringen til midt i 2. halvleg, men begyndte så at spille for langsomt, og hjemmeholdet kom tættere på uden at der blev spænding om udfaldet. 

Holdene fulgtes ad til 5-5, men så trak vi fra til 8-5. Derfra satte vi os solidt på kampens uvikling med flot angrebsspil, godt forsvarsspil og Westphal solidt spillende i målet. 

Sander Sagosen var i en klasse for sig selv i 1. halvleg med ikke færre end syv scoringer og mange assists. Efter pausen blev han pakket godt ind af hjemmeholdet, og han kom ikke på scoringslisten. 

Stefan Sigurmannsson var tilbage efter sin skade, og han delte spilletiden med Buster Juul. De to fløje scorede tilsammen ni mål.

Sejren var en god styrkelse af selvtilliden, før vi tirsdag spoiller i Jutlander Bank Arena igen. Da gælder det GOG i kvartfinalen i Santander Cup. Kampen spilles kl. 18.30.

IMG_1898

Rønningen: "Vi skal bruge vores kvaliteter bedre"

Vetle Rønningen glæder sig til at møde sin tidligere klub Skjern Håndbold, når de to mandskaber lørdag kl. 16.00 tørner sammen i Bambuni Herreligaen.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Få ledige pladser til onsdagens Champions League-brag

Vil du med til topkampen mod de franske mestre fra Paris Saint-Germain, så slå til nu mens der endnu er billetter at få.
HHD_4536

Nederlag til Fredericia HK

En kollektiv offday i begge ender af banen kostede onsdag aften dyrt, da gæsterne fra Fredericia HK vandt i Sparekassen Danmark Arena med 26-33. Patrick Helland Anderson topscorer med ni...

Håndbold i verdensklasse