Flotte takter trods nederlag på 21-17 til Kiel – Johan i kanonform

9.000 veloplagte tyske fans var på lægterne i Sparkassen Arena i Kiel og tiljublede deres helte i sæsonens første test-kamp med fuldt mandskab efter OL. Champions League-vinderne tog imod Nikolaj Jacobsens og Morten Bjerres nordjyske tropper, og det blev hjemmesejr på 21-17 efter 11-8 ved pausen. 

Trods nederlaget spillede vi en fremragende kamp anført af flot spillende Johan Jakobsson, der netop hjemkommet fra OL viste kanonform og hamrede seks gange i gardinerne bag Palicka og Ohmeyer, der vogtede det tyske mål. 

Vi fulgtes ad til 3-3, hvorefter Kiel trak fra til 8-4, men vi kom godt igen og holdt resten af kampen afstanden på tre mål. Ved 20-17 kort tid havde vi bolden og chance for at reducere yderligere, men missede, så Gudjon Valur Sigurdsson kunne score sit eneste og kampens sidste mål til 21-17. 

Vi var uden næse-skadede Kristian Kjelling, mens Kiel var uden Filip Jicha. 

Målscorere for Aalborg Håndbold:  Johan Jakobsson 6, Håvard Tvedten 3 (1), Tobias Aren 2, Morten Slundt 2, Jan Lennartsson 2, Mads Mensah 1 og Niclas Barud 1. 

Målscorere for THW Kiel: Momir Ilic 5, Marko Vujin 4, Marcus Ahlm 3, Daniel Narcisse 3, Christian Sprenger 3, Rene Toft Hansen 2 og Gudjon Valur Sigurdsson 1. 

Umiddelbart efter denne kamp spiller vi mod SG Flensburg-Handewitt. 

logo-test-svg

Rekordomsætning og overskud i Aalborg Håndbold

Resultatet for treble-sæsonen 2025/26 viser et overskud på 745.558 kr. før skat hos de regerende danske mestre og Champions League-deltagere, det 15. år i træk med overskud i klubben.
HCZ Magnus 2

Se højdepunkter fra onsdagens sejr over HC Zagreb

Se de bedste øjeblikke fra gårsdagens vigtige Champions League-sejr.
Aalborg - Zagreb

Aalborg Håndbold trak længste strå i fysisk slag

Med cifrene 34-33 tog Aalborg Håndbold onsdag aften den anden sejr på stribe over HC Zagreb, efter et opgør der bød på to røde kort til gæsterne. Arnoldsen, Knorr og...

Håndbold i verdensklasse