pokal header web (2)

Første finaleslag blev tabt

Dagens finaleopgør endte desværre med et nederlag på 30-33 til GOG. Første slag er dermed tabt, men torsdag fortsætter krigen, hvor vi med en sejr i Gudme kan fremtvinge en tredje kamp.

Rammerne var sat til en fantastisk finale. En propfyldt Jutlander Bank Arena med 5.000 tilskuere skabte en feststemt kulisse. 

Inden kampstart var først borgmester Thomas Kastrup-Larsen og vores tidligere stregkæmpe Simon Hald klar med kampboldene, dernæst var der overrækninger efterfulgt af nationalmelodi – og så var vi ellers klar til kamp. 

Begivenhederne på banen levede også op til de flotte rammer fra start, og der blev gået til den i en intens og tæt indledning.

Godt halvvejs i første halvleg fik vi skabt et lille hul på to mål, men efter en dårlig afslutning på de første 30 minutter, kunne gæsterne gå til pause foran 14-16.

GOG tog momentum med ud til anden halvleg, hvor de fastholdte føringen, som det meste af anden halvleg vekslede mellem to, tre og fire scoringer. 

Vi havde specielt svært ved at styre deres back-duo med Lasse Møller og Niclas Kirkeløkke, der tilsammen stod for 21 af gæsternes mål.

Angrebsmæssigt havde vi til tider problemer med at finde løsningerne, men drengene fik alligevel slidt og slæbt sig til scoringer, så vi kunne holde trit med gæsterne.

Vi formåede dog aldrig at lukke hullet helt og rigtig få færten. Det blev derfor kun lige ved og næsten, og GOG endte derfor med at tage første stik i finaleserien.

Der blev kæmpet for hver en meter, og vi havde et fantastisk publikum i ryggen – alligevel blev det aldrig rigtig vores dag. I stedet skal vi nu rejse os og op på hesten igen. 

På torsdag skal næste slag nemlig slås, og her kan vi med en sejr tvinge serien tilbage til Aalborg til en altafgørende tredje kamp.

Foruden vores langtidsskadede spillere var vi i dag uden vores topscorer Ómar Ingi Magnússon. Han blev tidligere på dagen dømt ude pga. eftervirkningerne fra den voldsomme tackling, han var udsat for i sidste semifinale. 
 

MATCHFACTS:
 
Målscorere for Aalborg Håndbold:
Sebastian Barthold 6, Mark Strandgaard 5, René Antonsen 5, Janus Smarason 4, Henrik Møllgaard 4, Jesper Meinby 3, Tobias Ellebæk 2, Magnus Saugstrup 1. 

Målscorere for GOG Håndbold:
Lasse Møller 12, Niclas Kirkeløkke 9, Frederik Bo Andersen 3, Emil Jakobsen 3, Josef Pujol 2, Emil Lærke 2, Oscar Bergendahl 1, Odinn Rikhardsson 1. 

Redninger:
Mikael Aggefors: 6/22 (27%)
Kristian Sæverås: 7/23 (30%)

Ole Erevik:  6/35 (17%)
Frank Mikkelsen: 1/2 (50%)

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 0 x 2 min.
GOG Håndbold: 3 x 2 min.

Dagens dommere var Mads Dahl Hermann og Jesper Madsen. 

Dagens tilskuertal i en udsolgt Jutlander Bank Arena var 5.000.

Nibe_Niklas

Testsejr over Aarhus Håndbold

På en god anden halvleg sikrede Aalborg Håndbold sig tirsdag aften en sejr på 33-29 i testkampen mod Aarhus Håndbold. Januar måneds eneste testkamp stod tirsdag aften mod Aarhus Håndbold,...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

VM-overblikket før mellemrunden

Alle vores spillere er fortsat med ved VM-slutrunden, hvor de vigtige mellemrundekampe skydes i gang i aften. Her får du overblikket over de kommende kampe med aalborgensisk deltagelse. Danmark Thomas...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Testkamp mod Aarhus Håndbold tirsdag aften

Januar måneds eneste testkamp spilles tirsdag i Nibe, et opgør som cheftræner Simon Dahl her ser frem til. Mens mange af Aalborg Håndbolds spillere er i fuld gang med VM-slutrunden...

Håndbold i verdensklasse