Første liga-kamp i Silkeborg på lørdag

Der var stille i både Bjerringbro-Silkeborgs og Aalborg Håndbolds omklædningsrum efter de to holds respektive kampe i tirsdags. Bjerringbro-Silkeborg tabte overraskende 26-25 i Tønder i Santander Cup, mens vi tabte Super Cup med 27-17 til Skjern Håndbold.
 
Lørdag kl. 16.10 har de to hold chance for at revanchere sig, når de mødes i JYSK Arena i Silkeborg i første kamp i 888ligaen. Vi skal forsvare det danske mesterskab, og BSV skal forsøge at forbedre bronzemedaljen fra sidste sæson.
 
De to hold mødtes fem gange i sidste sæson, og det blev 4-1 til Aalborg Håndbold i de indbyrdes opgør. Vi vandt begge opgør i grundspillet i 888ligaen – først 25-24 i Silkeborg og dernæst 28-24 i Jutlander Bank Arena. Det blev til tre drabelige opgør i semifinalerne. Vi vandt 28-26 hjemme i første kamp, tabte derefter 29-27 i Silkeborg, inden vi sikrede os finalepladsen med en sejr på 31-23 på hjemmebane i den tredje kamp.
 
Op til denne sæson er der sket få ændringer på BSVs hold. Væk er Allan Damgaard, der er skiftet til tyske Frisch Auf Göppingen, mens Jesper Nøddesbo er tilbage i dansk klubhåndbold efter 10 sæsoner i FC Barcelona. En anden gammel kending er tilbage i BSV-trøjen, nemlig Mads Øris Nielsen. BSVs hold tæller fortsat profiler som Søren Rasmussen, Michael V. Knudsen, Nikolaj Markussen, Sebastian Skube og Nikolaj Øris.
 
Kampen dømmes af Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen og kan ses på TV2 kl. 16.10.

HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.
Kopi-af-ny-bg-ny-grafik-branding-1.png

Arnoldsen glæder sig til Super Cup-dyst mod SAH

Se med når Thomas Arnoldsen kigger frem mod søndagens Bambuni Super Cup-opgør mod SAH i Arena Randers.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sejr over Paris i sidste test

En fejlfyldt start blev afløst af et godt comeback og stærk afslutning, da Champions League-rivalerne fra PSG fredag aften blev besejret 36-34. Sander Sagosen og Thomas Arnoldsen topscorere med hver...

Håndbold i verdensklasse