MicrosoftTeams-image (3)

Førstepladsen og hjemmebanefordelen sikret

Efter en hæsblæsende afslutning vandt vi dagens slutspilskamp 29-27 mod Skjern foran mere end 4.400 fantastiske tilskuere i Sparekassen Danmark Arena. Vi vinder dermed slutspilspuljen og sikrer os derfor hjemmebanefordelen i semifinaleserien mod Bjerringbro-Silkeborg.

Vi fik en fremragende start på dagens kamp. Med et toptændt forsvar og en velspillende Simon Gade fra start kom vi flyvende ud af starthullerne og bragte os i front 6-1 efter 10 minutters spil.

Langsomt kom gæsterne bedre med i opgøret, og vi begyndte at slide mere med tingene. Ved pausen var det dog stadig os, der var i front, men forspringet var reduceret til 13-10.

Efter pausen blev det en lang fight i et højintenst opgør. Vi bragte os indledningsvist foran med fem af flere omgange, men så begyndte Skjern-mandskabet at spise af forspringet, og de fik også udlignet ved 26-26 med otte minutter tilbage.

Herfra trådte vi for alvor i karakter. Simon Gade hev to kampafgørende redninger op af hatten, og i modsatte ende blev Henrik Møllgaard noteret for vores tre sidste scoringer – den sidste sat ind til slutresultatet 29-27 med 15 sekunder tilbage, og så kunne jublen ellers for alvor bryde løs hos det medlevende publikum.

En forrygende holdindsats banede vejen for sejren, hvor Felix Claar særligt var i stort spillehumør med 11 scoringer og 2 assists – han blev i øvrigt inden kampen kåret til årets spiller af Aalborg Håndbold Support.

Sejren blev dermed den tredje i Sparekassen Danmark Arena den seneste uge, hvor 13.500 tilskuere har været med til at bære os frem.

Og vi får brug for jeres hjælp igen allerede på onsdag! 

Med dagens sejr står det nemlig klart, at vi møder Bjerringbro-Silkeborg i semifinalerne, hvor første opgør spilles på onsdag kl. 20.30 i Sparekassen Danmark Arena – køb din billet til semifinalebraget ved at klikke her. 

Matchfacts

Aalborg Håndbold målscorere:
Felix Claar 11, Nikolaj Læsø 5, Henrik Møllgaard 5, Buster Juul 4, René Antonsen 2, Valdemar Hermansen 1, Victor Kløve 1.

Skjern Håndbold målscorere:
Eivind Tangen 8, René Rasmussen 5, Senjamin Buric 4, Lasse Uth 3, Jesper Konradsson 3, Emil Bergholt 2, Lasse Mikkelsen 2.
 
Udvisninger:

Aalborg Håndbold: 1 x 2 min.
Skjern Håndbold: 4 x 2 min.

Redninger:

Simon Gade: 8/26 (31 %)
Mikael Aggefors: 1/10 (10 %)

Christoffer Bonde: 4/19 (21 %)
Robin Haug: 8/20 (40 %)

Dagens tilskuertal i Sparekassen Danmark Arena 4.437.

vlcsnap-2023-10-01-18h29m00s640

Hvem er Fabian Norsten?

Mød vores nye svenske målvogter og hør blandt andet hvad han synes om Aalborg, hvordan han kom i gang med håndbolden som lille, og hvilke ambitioner han har. Sse hele...
GOG3 Landin

Aalborg Håndbold storsejrede over mestrene

Niklas Landin leverede 17 redninger da Aalborg Håndbold på en fantastisk anden halvleg udraderede GOG med hele 33-23 lørdag eftermiddag. Efter onsdagens skuffende nederlag i Ungarn mod Pick Szeged, skulle...
mølle-szeged

Møllgaard: Nu venter en anden turnering og en anden kamp

Lørdag eftermiddag venter et nyt topbrag i Herreligaen, denne gang på udebane mod rivalerne fra GOG. Læs optakt til kampen med Henrik Møllgaard. Efter et skuffende nederlag til OTP Bank...

Håndbold i verdensklasse