pokaler_header_new

Førstepladsen sikres med en sejr

Onsdag kan vi igen skrive historie i Aalborg Håndbold, og som det første skandinaviske hold nogensinde kalde os gruppevindere i EHF Champions League.

Det kræver dog en sejr – og den skal vi jagte onsdag aften mod de kroatiske mestre fra HC PPD Zagreb, når der fløjtes i gang kl. 18.45.

Vi har allerede skrevet historie i denne sæson, som det skandinaviske hold med flest tilkæmpede point i gruppefasen, og onsdag kan vi altså udvide med yderligere to.

Inden kampen topper vi tabellen i Gruppe A og sikrede derfor allerede den direkte billet til kvartfinalen med sejren over franske Montpellier i sidste uge.

Vi står således inden kampen noteret for 20 point efter 13 kampe, hvilket er ét point mere end THW Kiel på andenpladsen.

I sidste uge blev hviderussiske HC Meshkov Brest udelukket af turneringen grundet omstændighederne i Ukraine. Det betyder, at Brest bliver taberdømt i de kampe, som endnu ikke er afviklet, og at de pågældende modstandere får tildelt en sejr og dermed to point.

Da THW Kiel kun mangler at møde Brest i den sidste spillerunde, rykker de med de tildelte point forbi os i tabellen med 21 point efter 14 kampe.

En sejr over Zagreb er derfor nødvendig for at komme op på 22 point og vinde gruppen, da den ligeledes kan få betydning for vores kommende modstander i kvartfinalen.

Sidst vi mødte Zagreb var på udebane i sæsonens første kamp i EHF Champions League, hvor vi vandt sikkert 34-24 efter en pauseføring på 18-14.

De mødte THW Kiel i sidste uge i en meget tæt kamp, hvor kroaterne langt hen ad vejen så ud til at løbe med sejren, men hvor tyskerne trak det længste strå i slutfasen og vandt 28-27, selvom Zagreb var foran med tre mål ved pausen.

Inden opgøret ligger Zagreb på en 7. plads á point med Elverum på 6. pladsen med otte point. Kun de seks bedste går videre, så Zagreb har brug for en sejr – og et nederlag til Elverum – i kampen om en plads i 1/8-finalerne.

Vi ved derfor, at det ligeledes er et mandskab, der vil gøre alt for en sejr i en fyldt Sparekassen Danmark Arena. Der er udsolgt til kampen, og vi glæder os til at skabe en fantastisk stemning og tage sejren som gruppevindere for første gang nogensinde.

#klartilkamp 
 

ehf_flag

Her er vores CL-gruppe sæson 2022/23

Fredag formiddag blev de 16 hold i EHF Champions League sæson 2022/23 inddelt i to puljer, og det er derfor nu fastlagt, hvilke syv hold vi skal møde i det...
EHF Champions League  i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg
Aalborg Håndbold-THW Kiel Foto: Henrik Hansen

Vi skal spille EHF Champions League næste sæson!

Vi er blevet tildelt et wildcard til den største europæiske håndboldturnering. Mandag formiddag er det blevet offentliggjort, hvilke syv hold der får et wildcard – og en billet direkte ind...
clfinal42021

Vores CL-skæbne afgøres mandag

Syv wildcards er på spil til næste sæsons udgave af EHF Champions League, og mandag bliver det offentliggjort, hvilke hold disse tildeles – og hvem der derfor kan se frem...