Forberedelserne fortsætter: Onsdag aften møder vi Kolstad

Lørdag indledte vi sæsonen med en testkamp mod Mors-Thy Håndbold, og onsdag aften venter næste kamp i forberedelserne mod den kommende sæson.

Her kommer norske Kolstad Håndball på besøg i Østervrå Idræts- og Kulturcenter, når kampen fløjtes i gang kl. 19.00.

Billetterne til kampen blev sat til salg online, og efter stor interesse for kampen kunne de allerede i sidste uge melde totalt udsolgt.

Det er første gang nogensinde, at vi møder den storsatsende klub fra den norske håndboldliga, som til denne sæson har fået tilgang af den tidligere Aalborg-spiller Janus Smarason, som siden han forlod klubben i 2020 har tørnet ud i den tyske Bundesliga for Frisch Auf Göppingen. 

Udover den islandske skytte har Kolstad bl.a. styrket truppen med den norske landsholdsmålmand, og tidligere GOG-spiller, Torbjørn Bergerud, den tyske mester Magnus Gullerud samt Norges seneste landsholdstræner Christian Berge i spidsen for holdet som cheftræner.

Vi glæder os til at møde den norske klub i det nordjyske onsdag aften, efter de for få dage siden spillede 33-33 mod GOG.

Kampen er den anden ud af i alt seks testkampe forud for sæsonen. Allerede i morgen torsdag drager vi mod Norge, hvor vi skal deltage i træningsturneringen Skarpnes Invitational mod norske ØIF Arendal, de tyske mestre SC Magdeburg samt vores ligamodstandere fra Bjerringbro-Silkeborg.

Mere information om de resterende testkampe kan ses her:

– Fredag 12. august kl. 18.45: ØIF Arendal – Aalborg Håndbold, Arendal. Kampen livestreames, nærmere info følger.
– Lørdag 13. august kl. 15.00: Bjerringbro-Silkeborg – Aalborg Håndbold, Arendal. Kampen livestreames, nærmere info følger.
– Søndag 14. august kl. 11.00: Aalborg Håndbold – SC Magdeburg, Arendal. Kampen livestreames, nærmere info følger.
– Torsdag 18. august kl. 18.30: Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold, Vadum. Billetsalg i døren til 50 kr.

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse