Fornuftigt udgangspunkt efter sejr

Første kamp i anden kvalifikationsrunde af EHF Cuppen endte med en 31-29 sejr hjemme i Jutlander Bank Arena mod schweiziske Pfadi Winterthur efter 16-12 ved pausen.

Der er derfor masser en spænding endnu inden returkampen i Schweiz næste weekend, hvor der venter os en svær udfordring i forsøget på at nå videre til næste runde.

Fra start var der fuld fart over feltet, og de schweiziske gæster spillede en hurtig gang håndbold med et rigtig fint tempo. Der var derfor masser af mål fra start, men vi fik alligevel overtaget bl.a. takket være flere fine redninger fra Kristian Sæverås i buret.

Vi gik derfor til pause med en føring på 16-12. Vi bevarede overtaget om momentum efter pausen, hvor vi fik udbygget føringen til seks mål.

Herfra begyndte vi dog at tabe en smule koncentration og fokus i specielt vores afslutninger, hvor vi det sidste kvarter brændte flere oplagte muligheder. Vi formåede derfor aldrig at få snøret sækken helt til.

Det udnyttede schweizerne, og de kæmpede sig tilbage i kampen og havde på et tidspunkt lukket hullet til et enkelt mål.

Det hele endte dog med en sejr på to mål trods den stærke slutspurt af dagens gæster. Der venter os derfor nu en svær udfordring næste søndag 14. oktober, hvor den samlede vinder skal findes i Schweiz.

Dagens kamp var uden Knud Ronau, der forsat døjer med en skade i foden samt Buster Juul, der ligeledes sad over med en skade. Tobias Ellebæk kom heller ikke på banen, da han døjer med en småskade, og undervejs i kampen måtte René Antonsen også udgå med et slag i knæet. 

MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Ómar Ingi Magnússon 6, Mark Strandgaard 6, Sebastian Barthold 5, Andreas Holst 4, Janus Smarason 4, Magnus Saugstrup 2, René Antonsen 2, Jesper Meinby 1, Henrik Møllgaard 1. 

Målscorere for Pfadi Winterthur:
Filip Maros 8, Yannick Ott 5, Marvin Lier 5, Roman Sidorowicz 4, Markus Dangers 3, Kevin Jud 2, Fabrizio Pecoraro 1, Peter Schramm 1.  

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 2 x 2 min.
Pfadi Winterthur: 7 x 2 min.

Dagens dommere var portugisiske Daniel Martins og Roberto Martins.

Dagens tilskuertal i Jutlander Bank Arena var 2.953. 
 

HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.
Kopi-af-ny-bg-ny-grafik-branding-1.png

Arnoldsen glæder sig til Super Cup-dyst mod SAH

Se med når Thomas Arnoldsen kigger frem mod søndagens Bambuni Super Cup-opgør mod SAH i Arena Randers.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sejr over Paris i sidste test

En fejlfyldt start blev afløst af et godt comeback og stærk afslutning, da Champions League-rivalerne fra PSG fredag aften blev besejret 36-34. Sander Sagosen og Thomas Arnoldsen topscorere med hver...

Håndbold i verdensklasse