Fornyelse af sæsonkort

     
Der er nu åbnet for fornyelse af sæsonkort. Som sæsonkortholder i den forgangne sæson har du derfor nu mulighed for at gentegne dit sæde frem til og med tirsdag 2. juni kl. 12.00.

Indeværende ligasæson fik desværre en brat afslutning, og vi ser i stedet med spænding frem mod næste sæson, hvor vi igen skal forsvare DM-titlen og desuden kæmpe med på den største scene i Champions League.

– Vi håber, at vores mange trofaste sæsonkortholdere igen vil bakke op om Aalborg Håndbold. Vi har fået rigtig mange forespørgsler fra sæsonkortholdere, der gerne ville sikre deres plads igen til næste sæson. Det er derfor glædeligt, at vi nu har fået åbnet muligheden for fornyelse. Vi arbejder hele tiden på at gøre det mere attraktivt at være sæsonkortholder, og vi kan nu tilbyde, at man kan tegne sit sæsonkort på abonnement – på den måde betaler man et fast lavt månedligt beløb. Det er dog naturligvis fortsat også muligt på normalvis at købe sit sæsonkort med en engangsbetaling, siger direktør Jan Larsen.

– Set i lyset af den forgangne sæsons bratte afslutning med kampe, der enten blev aflyst eller spillet uden tilskuere, har vi selvfølgelig taget højde for dette i vores handelsbetingelser. Såfremt en lignende situation skulle opstå i den kommende sæson, har man som sæsonkortholder derfor igen mulighed for at få kompensation. Vi håber naturligvis ikke, at det bliver tilfældet, men det er vigtigt for os at tydeliggøre vores trofaste sæsonkortholderes rettigheder, skulle det blive aktuelt, slutter Jan Larsen.

Vores handelsbetingelser findes her.

Er du ikke sæsonkortholder på nuværende tidspunkt men ønsker at sikre dig en plads til næste sæsons spændende kampe, så åbner vi salget for nye sæsonkortholdere fredag 5. juni kl. 12.00. Er du interesseret i at købe sæsonkort i ny salg til den kommende sæson, kan du med fordel allerede nu kontakte Aalborg Håndbold på mail: info@aalborghaandbold.dk eller telefon: 9635 2030

Alle nuværende sæsonkortholdere har modtaget en mail med nærmere praktisk information omkring fornyelse af deres sæsonkort. 

Priser sæsonkort:

Langside – Midt: 2.195 kr.
Langside: 2.095 kr.
Hjørne: 1.995 kr.
Bag Mål Voksen: 1.595 kr.
Bag Mål Barn/Pensionist/Studerende: 1.095 kr.

Priser sæsonkort på abonnement:

Langside – Midt: 183 kr. pr. måned
Langside: 175 kr. pr. måned
Hjørne: 167 kr. pr. måned
Bag Mål Voksen: 133 kr. pr. måned
Bag Mål Barn/Pensionist/Studerende: 92 kr. pr. måned
 

Nyhed

Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding. Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart,...

Læs mere
Landshold

Landsholdsugen starter i dag

Otte spillere er afsted: Få det store overblik over ugens kampe her. DanmarkSpiller: Thomas Arnoldsen Danmark er allerede kvalificeret til EM i 2026 og spiller derfor EHF Euro Cup ligesom...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse