pokal header web (3)

Forrygende anden halvleg giver sejr i testkamp

Aftenens testkamp mod Mors-Thy Håndbold var en kamp med to fortællinger. Vi var bagud med to mål efter en uskøn første halvleg, men vi fik vendt det til en sikker sejr på 20-25 efter flot spil i de sidste 30 minutter.

Fra start fulgtes de to hold ad, og ingen af holdene fandt ind i den rigtige rytme. Første halvleg var en varm og intens affære, der bød på næsten lige så mange spilstop som mål – stoppene skyldtes primært, at bolden skulle tørres for sved.

Ved pausen var stillingen derfor 11-9 til Mors-Thy efter 30 minutter, hvor vi lavede alt for mange tekniske fejl og misbrugte for mange muligheder.

Vi var dog som forvandlet efter pausen. Forsvaret steppede et niveau op, mens vores angrebsspil flød meget bedre, og vi fandt de rette løsninger på hjemmeholdets offensive forsvar.

Anført af en velspillende Ómar, der scorede anden halvlegs første par mål, fik vi spillet os i front. Og hele holdet fulgte trop og leverede en forrygende anden halvleg, hvor målmandsduoen med Aggefors og Sæverås virkelig også tog fra – som de i øvrigt også gjorde i første halvleg.

Kampen endte derfor med en sejr i sikker stil på 20-25 efter sidste 30 minutter, hvor der var knap så mange spilstop, og spillet kom dermed også til at flyde meget bedre.
Næste opgave er to kampe i weekenden, hvor holdet drager på træningslejr i Norge.
 
Mors-Thy Håndbold målscorere:
Mads K. Andersen 5, Frederik Tilsted 4, Asbjørn Madsen 3, Nicolai Sommer 2, Nicolaj Spanggaard 2, Stefan Nielsen 1, Kasper Fruerlund 1, Lasse Pedersen 1, Erik Toft 1.  

Aalborg Håndbold målscorere:
Sebastian Barthold 4, Ómar Ingi Magnússon 4, Magnus Saugstrup 3, Andreas Holst 3, Tobias Ellebæk 3, Buster Juul 3, René Antonsen 2, Henrik Møllgaard 1, Kristian Sæverås 1, Jesper Meinby 1.
 

180823aalborg-flensborg-119-1024x683.jpg

Praktisk information til aftenens slutspilskamp mod Skjern Håndbold

Læs praktisk information til aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
_HHD7471

Bjørnsen: "Vi skal spille fysisk og mere aggressivt"

Se med når fløjspiller Kristian Bjørnsen ser frem mod søndagens slutspilskamp mod Skjern Håndbold.
On fire 2

Nu skal der stemmes om ”Årets Aalborg Håndbold fan” 2025

Blandt mange nominerede er tre finalister nu fundet. Læs mere og afgiv din stemme med det samme.

Håndbold i verdensklasse