pokal header web (3)

Fysisk kamp i vente på udebane mod stærke oprykkere

Sidst på eftermiddagen mandag landede vores trup igen i Aalborg efter sejren i Dunkerque i søndags. Hjemrejsen var bl.a. brugt til at dreje tankerne i retning af onsdagens vanskelige udekamp i Boxer Herreligaen mod HC Midtjylland. Spillerne har i dag tirsdag eneste træning som forberedelse til kampen, inden kursen onsdag eftermiddag sættes mod Herning.

HC Midtjylland er ikke uventet kommet godt fra start efter oprykningen. Holdet var suveræn i 1. division i fjor, og samtlige spillere har tidligere spillet liga – flere af dem endda mange kampe. Herning-holdet har otte point efter seks runder – hvilket giver en fjerdeplads i rækken – et point foran os i det tætte felt i sub-toppen.

For cheftræner Jesper Jensen er der gensyn med en række tidligere holdkammerater fra Skjern Håndbold: Tim Winkler i målet, Kristian Gjessing, Jacob Østergaard, Vignir Svarvarsson, Jørgen Rasmussen og Rasmus Porup. Læg dertil spillere som Kasper Gudnitz, Kasper Witt, Martin Hansen, Heino Holm Knudsen, Simon Madsen, Kasper Kvist og Lasse Justesen.  Alt i alt masser af kvalitet og liga-erfaring.

HC Midtjylland har et stærkt forsvar med Tim Winkler som en rutineret sidste skanse i målet. Angrebsmæssigt er det fod-rappe Martin Hansen, der har været toneangivende for holdet i de første seks kampe, hvor det er blevet til sejre over Lemvig-Thyborøn, Ribe-Esbjerg og Odder og uafgjort mod Team Tvis Holstebro og SønderjyskE. Holdets hidtil eneste nederlag kom på hjemmebane i premierekampen mod Skanderborg.

Holdets cheftræner er Patrick Westerholm, der også har en fortid i Skjern-trøjen.

Jesper Jensen har endnu ikke overblik over skades-situationen i truppen, men håber som minimum at have samme trup til rådighed som i kampen i Frankrig i søndags.

Kampen spilles kl. 19.00 i hal B i Messecenter Herning og dømmes af Daniel Krause-Kjær og Nicklas Pedersen.

Du kan spille på kampen på www.bet25.dk, og når du gør det, støtter du samtidig Aalborg Håndbold.

Bet25 har sat følgende odds til kampen:

HC Midtjylland – Aalborg Håndbold    2.70    9.80   1.70
Handicap    +1.5/-1.5                          1.95-1.75
Morten Slundt  over/under 4,5             2.00/1.70
Håvard Tvedten   over/under  4,5        1.70/2.00

                  

 

Arena Champions League Nantes

Praktisk information til aftenens Champions League-brag

Læs praktiske informationer til kampen mod Füchse Berlin i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Aftenens opgør er totalt udsolgt. Skulle der blive frigivet billetter fra samarbejdspartnere eller sæsonkortholdere, vil de blive...
IMG_7058

Værd at vide om aftenens modstander

Bliv klogere på tyske Füchse Berlin, der er aftenens modstander i EHF Champions League kvartfinalen. Det skabte enorm glæde og nærmest eufori i Füchse-lejren, at holdet i den første CL-kvartfinale...
11202024_ Aalborg_Kolstad Håndbold_6

Barthold: Fansenes rolle kan blive altafgørende

Aalborg Håndbold skal onsdag aften jagte en storsejr mod Füchse Berlin i Machineseeker EHF Champions League. Se optakt til kampen her. https://youtu.be/RkIn4D4SOLY?si=XgebzlyPIuelsinj Onsdagens brag er totalt udsolgt, men har man...

Håndbold i verdensklasse