pokal header web (3)

God anden halvleg banede vejen for sejr i sidste test

Efter at have været bagud 15-12 ved pausen fik vi vendt det til sejr på 25-29 i aftenens testkamp mod Skanderborg, der blev spillet i Hørning Idrætscenter. 

Det var en hæsblæsende indledning på aftenens kamp, hvor boldene fløj ind om ørene på begge keepere. Skanderborg-mandskabet var de første, der fik sat en prop i, og de tog således en kneben føring.

Forsvarsmæssigt havde vi det svært i indledningen, og vi gav Kristian Sæverås dårlige arbejdsbetingelser i målet, hvor han havde svært ved at finde niveauet fra de forgående kampe.

Mikael Aggefors fik i stedet chancen midtvejs i første halvleg, hvor han bød ind med flere redninger i en mindre tempofyldt fase af kampen.

Mens vi fik bedre styr på defensiven, så haltede det stadig offensivt, hvor vi manglede flow og lavede alt for mange fejl de første 30 minutter. Derfor måtte vi gå i omklædningsrummet bagud med tre scoringer.

I anden halvleg fik vi dog vendt tingene på hovedet. Det var ikke mindst takket være en fantastisk spillende Aggefors, der blot lukkede tre mål ind de første 20 minutter efter pausen. 

Samtidigt sprudlede Janus Smarason i offensiven, og vi fik på 20 minutter vendt 15-12 til en føring på 18-22. 

Selvom defensiven slog en anelse sprækker mod slutningen, så holdte vi fortsat scoringskadencen angrebsmæssigt. Vi spillede os derfor frem til en flot sejr på 25-29, selvom kræfterne var ved at være brugt i de døende minutter.

Igen i dag var vi nemlig uden Buster Juul, Knud Ronau, Andreas Holst, Ómar Ingi Magnússon, René Antonsen og Tobias Ellebæk.

Inden i dag var vores seneste kamp mod Skanderborg den dramatiske pokalfinale tilbage i marts, hvor vi sikrede os klubbens første pokaltitel.

Netop denne pokaltitel skal forsvares på fredag, når vi skal forsøge at tage næste skridt mod titelforsvaret, når vi møder KIF Kolding på udebane i sæsonens første betydende kamp.

Aalborg Håndbold målscorere:
Janus Smarason 7, Magnus Saugstrup 5, Henrik Møllgaard 4, Mark Strandgaard 4, Mishels Liaba 3, Sebastian Barthold 2, Oliver Norlyk 2, Mads Christiansen 1, Benjamin Jakobsen 1. 

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Bjerringbro Silkeborg Håndbold Foto: Henrik Hansen

Norsk og dansk landsholdstrup udtaget

Fem Aalborg-spillere er i dag udtaget til deres respektive landshold Efter sin skulderoperation er Mads Hoxer tilbage på det danske landshold, der sammen med Marinus Munk og Simon Hald møder...
Skjern3

Remis i første slutspilskamp

Trods en stærk defensiv indsats og en pauseføring på fire mål måtte Aalborg Håndbold lørdag nøjes med det ene point, da man på udebane i Skjern spillede 22-22. Lørdag eftermiddag...
simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...

Håndbold i verdensklasse