God generalprøve forud for Final4

Aftenens træningskamp i Dronninglund endte med en sikker 31-25 sejr, selvom vi igen måtte stille op med et afbudsramt mandskab.

Vi startede flot ud og lagde os i teten fra start. Intensiteten i forsvaret var forbedret fra træningskampen i mandags, mens der også var mange gode takter angrebsmæssigt.
Til pausen var vi derfor i front 17-11 efter en første halvleg, hvor vi viste fint spil i begge ender krydret med mange redninger fra Mikael Aggefors i målet.

Det var igen et afbudsramt hold, vi stillede til start med. Janus Smarason var ude med sygdom, mens Sebastian Barthold, Jesper Meinby, Andreas Holst og Lovro Jotic alle var ude med skader til dagens træningskamp.

Tre ungdomsspillere var derfor med i truppen i form af Darri Aronson, Magnus Møland og Alexander Selmar, og de gjorde alle en god figur til aften.

Den smalle trup, specielt i bagkæden, betød også, at vi roterede en del i anden halvleg. Det kunne til tider ses på kvaliteten, men vi formåede dog stadig at holde et fint niveau med mange gode momenter i alle spillets faser.

Det hele endte derfor i en 31-25 sejr efter, at vi undervejs var i front med ni mål. Aftenens kamp kan derfor betegnes som en god generalprøve forud for Final4 i næste weekend, og det var til stor begejstring for de cirka 150 fremmødte tilskuere i Dronninglund. 

MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Tobias Ellebæk 6, Simon Hald 5, Martin Larsen 4, Magnus Saugstrup 4, Buster Juul 3, Arnór Atlason 3, Magnus Møland 2, Patrick Wiesmach 2, Darri Aronsson 1, Jacob Hessellund 1. 

Målscorere for Århus Håndbold:
Nikolaj Læsø 6, Torben Pedersen 5, Mads Kalstrup 4, Tobias Møller 4, Anton Laursen 3, Mathias Møller 1, Omar Ingi Magnusson 1, Robert Gunnarsson 1. 

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 1 x 2 min
Århus Håndbold: 2 x 2 min
 

Aalborg-Berlin

Vores slutspil | Praktisk information til slutspilsbraget mod Skjern Håndbold

Læs praktisk info til eftermiddagens kamp i Sparekassen Danmark Arena mod Skjern Håndbold.
Hoxer_SJE

Hoxer vil gøre alt for en sejr lørdag

Mads Hoxer ser frem til at være tilbage på banen i Sparekassen Danmark Arena, når Skjern Håndbold lørdag kommer på besøg til slutspillets anden kamp.
Sporting1_Thomas

Rematch i vente mod Sporting CP i Champions League

To nye møder mod de portugisiske mestre venter i de kommende kvartfinaler i Champions League.

Håndbold i verdensklasse