Landsholdspausen er over os, og vi må vente en uge endnu, inden vi kan skyde gang i slutspillet. Noget af tiden kan passende bruges på at dykke lidt ned i nogle af de mest spændende statistikker for det netop overståede grundspil.
Førstepladsen i grundspillet har også medført, at vi er godt repræsenteret i en lang række af væsentlige statistikker. Vi starter ud med et tilbageblik på nogle af holdstatistikkerne, hvor vi skiller os ud.
– Med 795 mål var vi det mest scorende hold. Det svarer til 30,6 mål pr. kamp.
– Vi lukkede 691 mål ind. Det svarer til 26,6 mål pr. kamp, hvilket var næst færrest i grundspillet.
– Vores målmandsduo står med en samlet redningsprocent på 33,69. Det gør dem til det bedste målmandsteam i grundspillet baseret på redningsprocent.
– Vi brugte 1.217 skud på at score vores 795 mål. Det svarer til en scoringsprocent på 65,32, hvilket var den bedste af alle hold i grundspillet.
– I hver kamp tildeles alle spillere en karakter på MEP-skalaen (Most Effective Player). Vi scorede en samlet MEP for grundspillet på 526,8, hvilket er bedst på tværs af hele ligaen.
Individuelt er vi også repræsenteret højt på listen i flere af statistikkerne fra Herre Håndbold Ligaens grundspil.
– Ómar Ingi Magnússon er grundspillets assistkonge. Han leverede 112 assists, hvilket er 24 mere end nummer to på listen. Vores top 5 på assistlisten ser således ud:
1. Ómar Ingi Magnússon 112 assists (Nummer 1 i ligaen)
2. Henrik Møllgaard 48 assists (Nummer 27 i ligaen)
3. Andreas Holst 39 assists (Nummer 38 i ligaen)
4. Tobias Ellebæk – 29 assists (Nummer 50 i ligaen)
5. Janus Smarason – 28 assists (Nummer 51 i ligaen)
– Ómar var også vores mest scorende spiller med 129 mål. Vores fem mest scorende spillere i grundspillet var:
1. Ómar Ingi Magnússon 129 mål (Nummer 9 i ligaen)
2. Sebastian Barthold 119 mål (Nummer 15 i ligaen)
3. Andreas Holst 109 mål (Nummer 19 i ligaen)
4. Mark Strandgaard – 83 mål (Nummer 45 i ligaen)
5. Janus Smarason – 75 mål (Nummer 52 i ligaen)
– Ungdoms MEP listen føres af Ómar med en samlet score på 85,82, hvilket er tredje bedst i hele ligaen. Vores top 5 ser således ud:
1. Ómar Ingi Magnússon 85,82 (Nummer 3 i ligaen)
2. Andreas Holst 65,09 (Nummer 16 i ligaen)
3. Sebastian Barthold 64,57 (Nummer 17 i ligaen)
4. Magnus Saugstrup – 53,29 (Nummer 30 i ligaen)
5. Mark Strandgaard – 51,79 (Nummer 35 i ligaen)
– Vores målmandsduo er begge i blandt de fire bedste målmænd i ligaen målt på redningsprocent.
1. Kristian Sæverås 35% 137/387 (Nummer 2 i ligaen)
2. Mikael Aggefors 33% 212/635 (Nummer 4 i ligaen)
Dette var blot et udpluk fra nogle af de mange statistikker fra det netop overståede grundspil. Hvis man vil nørde endnu mere statistik, kan man finde meget mere på tophåndbold.