MicrosoftTeams-image (3)

Gruppespilsfinale mod Skjern Håndbold

Søndag venter et spændende opgør i HTH Herreligaen, når vi i Sparekassen Danmark Arena skal i direkte duel mod Skjern Håndbold om førstepladsen i vores slutspilsgruppe.

Netop førstepladsen i vores gruppe kan vise sig at blive vigtig, da den vil sikre os hjemmebanefordelen i en potentiel 3. kamp i semifinalerne med vores fantastiske hjemmepublikum i ryggen.

I den modsatte gruppe er placeringerne allerede afgjort før sidste spillerunde. Med to point ned til Bjerringbro-Silkeborg er GOG sikre på at vinde deres slutspilspulje, mens Bjerringbro-Silkeborg således bliver nummer to, da de efter en sejr over Skanderborg-Aarhus også sikrede deres semifinaleplads i næstsidste slutspilskamp.

Det betyder, at vi ved en sejr søndag møder Bjerringbro-Silkeborg i semifinalerne, som starter på hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena på onsdag 25. maj kl. 20.30.

Ellers møder vi GOG og starter på udebane i Gudme med returopgøret en uge efter onsdag 1. juni ligeledes kl. 20.30.

Sidst vi mødte dem vandt de i Skjern Bank Arena, og vi har derfor i sinde at vise, at nederlaget var en engangsforestilling. Vi vil gøre alt for at snuppe sejren og sikre os det bedst mulige udgangspunkt for semifinalerne.

Siden vores sidste indbyrdes opgør tabte Skjern Håndbold i Bette Balkan mod Mors-Thy Håndbold og vandt efterfølgende på hjemmebane mod Fredericia HK efter en tæt affære, hvor sejren først kom hjem i de døende minutter.

Vi glæder os til at tage i mod de grønblusede i en tætpakket Sparekassen Danmark Arena. Stemningen var helt fantastisk ved onsdagens kvartfinale, hvor godt 5000 rødklædte fans gjorde det svært for ungarske Veszprém.

“Der venter nogle spændende uger, men hvis publikum kan skabe en kulisse, der bare tilnærmelsesvis ligner den mod Veszprém, så er jeg ret sikker på, at vi ikke taber ret mange hjemmekampe,” udtalte anfører, René Antonsen, til Nordjyske efter onsdagens kvartfinale.

Vi håber, I igen er klar fra start, når vi løber på banen til kampstart kl. 16.00!

Kampen vises ikke på TV, så køb billet til kampen her.
Har du ikke mulighed for at være til stede, kan kampen følges live på skrift i Tophåndbold-app’en.

#klartilkamp

Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain Handball Foto: Henrik Hansen

Antonsen: Vi skal op på hesten igen

Lørdag eftermiddag venter næste udfordring for Aalborg Håndbold, når det på udebane gælder Ribe-Esbjerg i Herreligaen. Torsdag aften måtte Aalborg Håndbold bide i det sure æble, da det blev til...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain Handball Foto: Henrik Hansen

Intens herrefight endte med dukkert

I et vaskeægte topbrag, der bølgede frem og tilbage, måtte Aalborg Håndbold se sig slået af Paris Saint-Germain, der i slutfasen hentede en firemåls-føring og sejrede 32-30. I hvad der...
Parkering oversigt

Kom i god tid i aften

Grundet tidligt kamptidspunkt, samt trafik- og vejrforhold opfordrer vi alle til at komme i ekstra god tid til aftenens Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain i Sparekassen Danmark Arena. Samtlige billetter...

Håndbold i verdensklasse