Guld- og afskedsreception afholdes 16. juni

Tirsdag 16. juni holdes guld- og afskedsreception i Sparekassen Danmark Arena. Hent din gratis billet med det samme.

Sæsonen 2025/26 sluttes for Aalborg Håndbolds vedkommende ved TruckScout24 EHF FINAL4-stævnet søndag 14. juni i Køln.

To dage senere vil der i Sparekassen Danmark Arena blive holdet guld- og afskedsreception, hvor det danske mesterskab skal fejres, ligesom der skal tages afsked med fire spillere der forlader os inden den nye sæson.

På banen vil Per Rishøj og direktør Jan Larsen være værter på scenen, når der skal tages afsked med Alec Smit, Kristian Bjørnsen, Buster Juul og anfører René Antonsen, der alle vil blive interviewet og hyldet for deres indsats i Aalborg Håndbold.

Det vil også være muligt at tage sit billede med DM-pokalen, ligesom der selvfølgelig kan handles i merchandisebutikken.

Carlsberg byder på dagen på en gratis øl eller sodavand til hver tilskuer.

Programmet for dagen

Kl. 16.00 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner.

Alle tilskuere kan få en gratis øl/sodavand, mens merchandisebutikken også er åben og man kan tage sit billede med DM-pokalen.

Kl. 17.00 Afskedsreception på banen

Ca. kl. 18.15 Tak for i dag

*Deltagelse i arrangementet er gratis, men kræver bestilling af billet, som skal fremvises ved afhentning af gratis øl/vand.

Vi håber at rigtig mange vil være med til at tage behørig afsked med spillerne og fejre den niende DM-titel i Aalborg Håndbolds historie.

Hent dine gratis billetter her
Nyhed

Auktion på ligatrøjer skudt i gang

Du kan nu sikre dig en helt unik souvenir både den populære auktion over spillernes kampbrugte trøjer fra guldsæsonen 2023/24 i Herreligaen. Også i år afholdes der således auktion over...

Læs mere
Nyhed

De danske mestre fejres i Aalborg mandag

Aalborg Kommune fejrer Aalborg Håndbold-spillerne mandag eftermiddag. Traditionen tro er Aalborg Håndbolds spillere i kølvandet på lørdagens mesterskab blevet inviteret på Aalborg Rådhus på Gammeltorv i Aalborg.Her vil spillerne mandag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse