Hjemmekamp mod HC Midtjylland på torsdag

Den gode start efter VM-pausen med sejre over Bjerringbro-Silkeborg og GOG skal følges op på torsdag kl. 20.30, når HC Midtjylland kommer på besøg i Jutlander Bank Arena.

Med syv kampe tilbage i grundspillet er hver eneste kamp vigtig i bestræbelserne på at bevare førstepladsen, som giver det bedste udgangspunkt før slutspillet og adgang til europæisk håndbold næste sæson.

HC Midtjylland med Morten Secher som cheftræner er en vanskelig hurdle på vejen, og anført af de to norske skarpskytter, Espen Lie Hansen og Eivind Tangen har de tidligere giver os problemer. Vi vandt dog 29-27 i det første opgør i Herning i oktober.

Tim Winckler er en sikker sidste skanse i målet, Kristian Gjessing og Jacob Østergaard en stærk midterakse i forsvaret, Morten Slundt og Rasmus Carlsen sætter spillet op i midten, og Jørgen Rasmussen og Dennis Kirkegaard er hurtige og scoringssikre fra fløjene. Kasper Gudnitz supplerer på højre back.

– Jeg ser HC Midtjylland som en sikker slutspilsdeltager og et hold, vi skal spille op til vores bedste for at besejre. Selvfølgelig skal vi holde et vågent øje med Espen Lie Hansen og Eivind Tangen, men de øvrige spillere på holdet er også dygtige. Vi har primært fokus på os selv og vores eget spil, siger cheftræner Aron Kristjansson.

Kampen dømmes af Daniel Krause-Kjær og Nicklas Pedersen.

Du har fortsat mulighed for at sikre dig billet på kampen, ligesom du også har mulighed for at bestille spisning i Carlsberg Cafeen før kampen på www.aalborghaandbold.dk

 

FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.
Afslutning 2026

Antonsen og Juul i Hall of Fame

Ved tirsdagens guld- og afskedsreception blev anfører René Antonsen og fløjspiller Buster Juul indlemmet i Aalborg Håndbolds Hall of Fame.
A handball player in a light blue jersey with the number 1 stands on the court, facing forward, with a crowd of spectators in the background.

Seks spillere nomineret til EHF Excellence Awards 2026

Hele seks Aalborg Håndbold-spillere er blandt de nominerede til årets prestigefyldte priser.

Håndbold i verdensklasse