Hoxer, Hald og Arnoldsen viste sig frem i dansk sejr

Mads Hoxer, Simon Hald og Thomas Arnoldsen leverede alle gode indsatser, da det danske landshold lørdag sejrede 30-25 over Schweiz i en testkamp.

Lørdagens landskamp var henlagt til Aarhus, hvor både Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer startede på banen.

Sidstnævnte fik en forrygende start på opgøret, hvor han scorede på sine første fire forsøg, der alle faldt i de første seks minutter. I alt blev det til seks scoringer fra Hoxer, der spillede det første kvarter af hver halvleg og efter opgøret blev kåret til kampens bedste spiller.

Holdkammeraten Thomas Arnoldsen måtte nøjes med en enkelt scoring på fire forsøg, men leverede til gengæld masser af assists og viste kampen igennem masser af eksempler på hans flotte spil når han var på banen.

For Simon Halds vedkommende blev han i opgøret udelukkende brugt i defensiven, hvor han til gengæld viste stor styrke og var et vigtigt anker i det danske forsvar.

Danmark førte ved pausen 17-9 kampen og endte med en sejr på 30-25.

Arnoldsen, Hald og Hoxer vender nu tilbage til Aalborg, hvor det tirsdag aften gælder næstsidste spillerunde i Herreligaen, når BSH er modstanderen på udebane.

Hox_juri_nyt toej

Ny træningskollektion på webshoppen

Den nye unikt designede Aalborg Håndbold træningskollektion er nu til salg på webshoppen.
IMG_1773

Norlyk og Nielsen efter første træning

Hør fra to af de nye ansigter i spillertruppen efter første træning i sæson 2026/27.
A goalkeeper in a light blue jersey stands near the goalpost, arms outstretched, during a sports match with a blurred crowd in the background.

Champions League-runder fastlagt

I det indledende puljespil i Machineseeker EHF Champions League åbner Aalborg Håndbold på hjemmebane mod Paris Saint-Germain. Se rækkefølgen på de seks indledende kampe her.

Håndbold i verdensklasse