Hoxer også ude af landsholdssamling

Mads Hoxer har forladt landsholdslejren med en overbelastning i skulderen.

Det oplyser Dansk Håndbold i en pressemeddelelse torsdag over middag.

Mads Hoxers skulder er overbelastet i en grad, så landstræner Nikolaj Jacobsen har vurderet, at det er bedst at sende højrebacken hjem fra ugens landsholdssamling, så han kan blive klar til sæsonafslutningen.

– Det er ærgerligt, vi har skullet sende Mads hjem, men lige nu er der ikke meget saft og kraft i hans skulder, og derfor gav det ingen mening at beholde ham, når han ikke har kunnet deltage ordentligt i træningerne.

– Jeg ville rigtig gerne have beholdt Mads, for han har gjort det virkelig godt, og det er jo en vigtig samling i forhold til de fremadrettede opgaver. Men nu håber vi bare, at Mads med lidt ro kan få styr på sin skulder, så han er klar til den første DM-semifinale om en uge, siger landstræneren.

I stedet er GOG’s Emil Madsen indkaldt som erstatning på højre back.

Tidligere på ugen måtte Niklas Landin ligeledes forlade landsholdslejren som følge af en øjenskade.

Fredag rejser Håndboldherrerne, der stadig har Simon Hald i truppen, til Oslo, hvor der venter landskampe mod Norge med Sebastian Barthold og Kristian Bjørnsen lørdag, samt Kroatien søndag.

Begge kampe kan ses på TV 2 henholdsvis klokken 16.15 og 14.15.

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse